Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
386 høifærdig —
welde, da haffuer ieg icke högserdet mig der aff.” Chr. Pedersen.
(Tidebog. Paris. 1514.)
høifærdig, adj. stolt, prægtig, hovmodig. (Sv. högfärdig.) ”De
Drucknis höyfærdige krune.” (die prächtige Crone der
Trunkenen. Luther.) Bib. 1550. Esai. 28. 1. 3. Deraf:
Høifærdighed, n. s. Hovmodighed, Stolthed. ”Den sware törst, som
de haffue till synden, Somme til gerighed, somme till höyferdighed,
somme till vkyskhed.” C. Pedersen. (Jert. Post. f. 67 a.) — ”O
huilcken. höifærdighed! Men det gaar alt saa til, Hyckleri haffuer
altid anhengende höyserd met sig, huor met hun sig selff
ophöyer.” A. Coruini Postill, ved Petr. Parvus. (1539.) II. fol. 67.
— ”Ieg vil nedtrycke de Veldiges höyferdighed.” Bib. 1550.
Esai. 13, 11. (Derimod: hoffmodig, hos Luther h ochmüthig.
Esai. 10, 12.) Ö
Høimaal, n. s. (svarende til høimælet.) lydelig Røst, offentlig
Tale. ”Ikke alting bør komme til Høimaals- Tale.” (siges for
Alle og Enhver.) Et Ordspr. hos Moth. (jvf. P. Syv. II. 263.)
høislægtet, adj. som er af høi Slægt; høibyrdig, høibaaren. ”Salue!
thu högslæctæde jomfru, thu æræfullæ drotning!” (D. Tidebog.
1497. f. 94.) ;
Høitkevogn: (rettere Høiktevogn.) En i det 16de Aarhundrede
brugelig Benævnelse paa et Slags lukkede Vogne. K. Frederik den
Anden forskrev en saadan Vogn 1566, som det synes fra
Amsterdam, hos en derværende Kiøbmand Joh. Jellesen Falckner. J
Brevet hedder det: ”Wii bede Ether och begiere, att I wille
bestille oc lade giöre till wortt Behoff enn liiden Höitkewogenn, att
sex Personer ther vdi kan fare.” o.s.v. (Histor. Tidsskr. V. S. 535.)
Formodentlig en Vogn med Skuur (Caleche) over. — Höyk, Huik,
Hoykt er et nederlandsk Ord, som oprindelig bemærker et Hovedskiul. Det
forklares ogsaa ved ”faille, manteau de femme”; og der henvises bl. a. til
Hoke, Huix, Holca, m. fl. Ord i Ducange’s Glossar. (4. Kreglinger
Memoire etymol. sur les noms de communes. Bulletin de la Comm.
gen. de statistique. Brux. 1847. III. 214.) ;
Høns, et. sing. en Høne. Et unct höns. Et gamælt höns. Et raat
höns. (Kogeb. i H. Harpestr. Lægeb. C. 18. 19.)
Hønsegal: for Hanegal. ”Fra förste Hönssegal om natten.” C.
Pedersen. (Jert. Postill. 1515. f. 32. a.) ”Samme Natt vedt Hönsse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
