Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
394 Jismester —
Jiskieldere. (I et Kongebrev, udateret, maaskee fra Christian IV.
Tid, antages Knud Nielsen ”for en lismester att skulle ware
Wor lisgrube for Wore Slotte Kiöpenhaffn, Croneborgh,
Frederichsborg, Andtvorschouff, Schanderborgh, Coldinghuus och
andersteds”; og hans Forretninger angives, tilligemed hans aarlige
Løn (”Aars-Pension”), Kostpenge og Hofklædning. (Edwardsen
om Skielskör. S. 437. 38.) Dert kan bemærkes, at i en Hof-Spiseordning
af 22. Jun. 1564 nævnes ”Snedkerne, (3) som giørre the ijskister”; Ny
D. Mag. V. 64. Jvf. S. 73, hvor der menes, ”at den Skik at bevare Jis,
Sommeren over i Jorden, ikke allerede 1564 kunde være kommen til Danmark.”
Ikth, Ickt: 1. Værk, Gigt. (Endnu brugeligt hos Land-Almuen.)
”For then koldhe ickt skal man taghe i may-moneth aspelöff.”
o. s. v. ”Then som haffuer then hedhe ikth, han stödhe rwdhe oc
salwiæ oc sewenbom.” o. s. v. ”Then som haffuer then döde ikt,
han tage eth begher salth oc ij begher watn.” o. s. v. (D. Lægeb.
XV. Aarh. Cod. Thott. 249. 8.) Her forekommer desuden: ”Then
som ikthen haffuer i adhrene, thet gaar hanom aff koldhe ledher,
oc thet kaller man fluwende ikth.” (Jvf. Hr. Michaels Riimv.
S. 171.) 2. I en anden Bemærkelse: Ikt paa Öyet, argema.
(H. Faber libell. vocum lat. 1563.) ”Icten gick aff hans öyen.”
Bib. 1550. Tob. 11, 14. (”Der Staar ging ihm von den Augen.” Luth.)
ild, adj., n. ildt. 1. ond, slem, skadelig. ”Ild er ond Mand (ɔ:
Ægtemand); værre er ingen.” Ordspr. (H. Thomesen.) ”Ildt
imod Ildt, og Bagstak mod Søndenveir.” Ordspr. 2. ond,
slem, vanskelig. pl. illæ. et ilt bloth. H. Harpestr. L. B. I. 55. 74.
undæ oc illæ saar. I. 15. mankyns illæ siucdom. I. 11. the (saar)
thær illæ æræ at helæ. I. 35. Til thet landh ær storlighæ ilt at
kommæ. Lucidarius. Brandt. S. 44. — Substantivisk: Ondt, Sygdom.
mangkyns ilt. H. Harpestr. I. 3. IIt i örnæ. I. 6. IIt i bryst, i
quith, i blæthær. I. 40. 41. 42. o.s.v. ”Fangær man ilt i liuær.”
1I. 49. 3. arrig, vred, forbittret. (Isl. itlr.) ”Tha wor(th) them
ildh i lenger oc wer.” (jo længere, jo værre. ) Riimkr. 2231. ”Id
Hund har Ar i Næse”: et Ordsprog hos Vedel, Saxo. S. 175;
(omtrent svarende til det, som endnu høres: ”Galne Hunde faae
revet Skind.”) ;
ilde, v. n. ”At ilde paa noget” ɔ: føre Klagemaal over, klage paa;
især for Retten. ”Der nest kand it Menniske, af wberaadt hu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
