Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
398 indebygge —
(Hist. Tidsskr. Il. 163.) Hos Ar. Berntsen II. S. 104 siges, at ”Inde-
”budspenge” fiunis at være Penge, som aff Huusmend, eller andre, offver
”deris aarlige Leie udgifvis, i Stædet for Laab (Løb) at giøre, eftersom de
”gemeenligen ere plictige deris Husbond gangende Bnd at giøre, naar dem
”tilsigis.”
indebygge, v. a. være Indbygger paa et Sted; boe og bygge i,
beboe. ”Hwre sörghelighe Diæffuelen quæl them som han ægher ok
innebygger.” (Cod. Reg. 1390. fol. 105.) ”Æwerdhelik sorgh ær
ther innebygzgende.” sammest. (Jvf. indboe og indbygget.)
Inudelve, n. s. Indvold. (Isl. Innifli, Inniflor. Sv. Inelfvor. A.
Sax. Innuovili, In-ilf, Inelve. Jvf. Ihre. Gloss. I. 990, hvor han
vil udlede det af Naf, res cava, ligesom ogsaa Navle,
umbilicus.) Af allæ myne inælffue loffuer jek oc velsigner tek. (D.
Tidebog. 1497.) Fordi myn indelffue ere gantze forbrende. (Dav.
Psalmer ved Fr. Wormordsen. 1528. Ps. 37. (38.) En fra de nyere og fra Luthers
afvigende Oversættelse. Bib. 1550 har: ”Thi mine Lender fortørres aldeles.”)
”Han brast i tw, swo att hans indelffvæ weltæ wdaff hannwm.”
P. Eliæ. (Biskop. Giensv. 1533. fol. Nn, 1.)
En anden og ældre Form: Innulf, forekommer bl. a. hos H.
Harpestreng. Lægeb. I. 51. 68. pl. Innuluæ. (Ligeledes Cod. Magn. 187. f. 34.)
[Et ganske usædvanligt (maaskee selvgiorth Ord er v. at indelve, hvoraf
partic. indelvet forekommer. ”The xl. vgher, som herren war
ynelweth i sfin modhers liff.” Gl. D. Tidebog. (Cod. Reg. 4to 1614.)
indenbyrdes, adv. for: indbyrdes; oftere hos Taussen. ”Saa giöre
och allæ the som tro paa Christum eet indhenbyrdesf met hwer
andræ.” (Antswar til Bispen af Odense. 1529.)
indenlyse, v. a. oplyse, giennemstraale, giennemtrænge med Lys. ”Ilek
bedher tek, ath tw wil innenliwse myth mörke hiærte oc samwit
met san hiertens angher.” (Dansk Tidebog. 1497.) ”Allæ hymlenæ
jnnenliwsdes aff thin æræ.” sst. f. 121.
indenmarks, adv. inde paa Marken, paa sin egen, eller en Andens
Mark; i Modsætning til udenmarks (og udenherreds.) Rithær
man annærs hæst innæn markæs, tha bötæ twa öræ foræ: rithær
han hanum utæn markæs, bötæ andræ twa öræ. Æn rithær han
han hanum utæn hærætz o.s.v. Er. Siæll. L. II. 77.
indermere, adj. indvortes, indre; inderst. (Ligesom eftermere,
fremmermere, førmere, hendermere, nærmere, sider-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
