Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Istede . 409
eller plattydske Oversættelse. Ostersens Forklaring, p. 409, at
Indebonde var ”enhver Bonde, hvad heller han var Landbo eller
Selveier, som gav ringere i Jordvurdning eller Landskyld, end to
Ørtuge Sølv” — beroer allene paa hans egen Auctoritett. — Hos
Hvitfeldt forekommer (ved A. 1317) at: ”Kongens Indebönder skulde
være quit oc fri for Egt, uden de höre særdelis Kongens Breffue
derom.” Udg. i Fol. T. 1. S. 393.
Innesmand, Inuneskone, n. s. Mand eller Kone, der sidder til
Giest hos en Anden; Inderste. (J. Lov. II. 104.) ”Of swa timer, at
man finner noket undær hans innesmans laz ethæ lykki, æller
inneskonæ æntigh.” J. Lov. II. 99. (Andre gamle Haandskr.
(ligesom og den gamle lat. Oversættelse) have innæstæmanz og
innæsfolk. I den platt. Overs. Inluden og Instluden. Ordet har,
kiendeligt nok, en anden Oprindelse, end Innebonde, og staaer ikke i
Slægtskabsforhold til dette Ord.
innen: I. præp. ofte hos H. Harpestreng for i. f. Ex. innæn
orlogh (i Krig.) Steenbog. 16. innæn solskyn. Lægeb. II. 27. for
innæn man: inden i et Menneske. I. 69. 2. adv. ”for innæn”,
indvendigen. Lægeb. I. 72. thet rensær mannæn innæn. I. 74.
innenbordz, adv. indbyrdes, mutuo. Ӯn skil fiarthing a,
innenborts.” J. Lov. II. 51. ”Frænder ma æy bæræ vinnæ innenbordz.”
Bisk. Knud om geistl. Rettergang. (15. Aarh.) Ny D, Mag. VI.
”Thieræs ordh skilies at innenbordz.” sst. S. 201. [innænhyrdis.
Gl. D. Bib. Gen. 37, 19.]
irre, (eller som oftest: exre.) opirre, giøre vred. ”irritare, at erre
eller vred at göre.” C. Pedersen. Vocabular. 1510. ”At exrre
gudh til wredhe.” (i Lart. irritare iram Dei.) Cod. Reg. 1586.
i Sted, adv. strax, ufortøvet. (Isl. i stad.) ”Tha schal han leggæ
syt waben fra sech, i stæth han hiem kommær.” (Ribe Stadsret.
1269. Dansk Overs. §. 6. ”Scheer thet swo ath huseth upbrænder
istæth effter han er theruthi faræn.” sammest. F. 51. — i ftedh:
forekommer i Gl. D. Bibelovers. for: statim, illico, extemplo (Vulg.)
Ogsaa paa eet Sted, hvor Vulg. har celeriter, 1 Mos. 24, 18. (s.
Glossariet, S. 602.) ”Thet scullæ I allæ höræ i stæd.” Hr. Mich. S. 52.
Istede, n. s. Stigbøile. Isl. Istad. Gl. Sv. Isted.) ”Er han
rythend, sette Foet (a) Ysteth oc fwere oc saa.” Haderslev
Stadsret. (1292.) §. 23. (Rosenv. Udg. S. 477.) ”Sölner oc Yitæäæ
wore aff gvld.” Flores og Blantzeflor. 1509. f. p. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
