Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernvirke — 411
janckede som en Hund.” Rein. Foss. 1555. f. 254. I en anden
Bemærkelse bruges janke i Falster og Lolland, for: fiase, narres, befatte sig med
unyttig Gierning. (D. Dial. Lex. S. 251.)
Jaord: Sandhedsord, vist Ord, sikker Bekræftelse. ”Huilken som
fatter nu ordet, och giffuer det macht, oc holder det for et vist
Jaord y sit hiærte.” H. Taussen. 1539. (Postill. Sommerd. 286. a.)
Javnet, (Jævnet) v. a. Lige, ligelig Ret og Skiel. ”Wilde huar
man orues at sit eghet oc latæ men nytæ iafneth.” J. Lovs
Fortale. — ”Ok kiendes wii oss oc hwer serdelis at haffwe anamet
oc wpboret fwl wederleg oc iaffnet i annet gotz for thette
forscreffne gotz, effther wore eghen wilie oc nyffwe.” (Et
Afkaldsbrev. 1481.) Ó
javnlig, adj. (Isl. jafnlega,) altid, bestandigen. Tha styuæ (stivne)
the först, oc sithen standæ the jafnlik. H. Harpestr. II. 15.
Jern: ”Kongens Jern”: offentligt Fængsel. ”Daa skall hand ey
vere pligtig att giffue fogeden nogitt for ”Kongens Jern.” (Rigens
Ret. Art. 13. D. Mag. 3 Række. I. S. 184. Ligeledes Valdemar III.
Privileg. for Odense. C. 6. 22.) Saaledes ogsaa: ”Byens Jern.”
Jeruhelde, pl. Jernhelder. Jernlænker, hvormed Nogen sættes i
Fangenskab. (MaaskeeZilder?) ”Han wort bwnden for hans öghen
. oc (the) sattæ hanom j jærnhelder all then Nat ower.” (om
Christus.) Dansk Breviar. Ms. Reg. 1613. 4to.
Jernstiil, n. s. (af det forældede Stiil, Griffel.) Juda Synd er
skreffven met Jerustile.” (Mit eisern Griffeln. Luther.) Jer. 17, 1.
Jernvirke: et gammelt Ord for: Jernværk, Jerngruve, Jernhytte,
eller Sted hvor Jern tilvirkes. I Sorøe Klosters gamle historiske
Jordebog nævnes i Beskrivelsen over de til Klosteret af Erkeb.
Absalon 1197 skienkede Eiendomme i Halland, Byen Toager m.m.
(”ubi sal decoquere, & de terra ferrun extrahere — possunt”,
hvilket vel snarere er at forstaae om Myrejern, eller Jern, der
udsmeltedes af Mosejord o. d. end om egentlig Jernmalm): ”Silva
monasterii protenditur de molendino, ubi fabricatur ferrum
(længere hen nævnes den paa dansk Jernmölne) &* per viam quæ
ducit ad Syndre Jernvirke.” Scr. Rer. Dan. IV. 471. 472. (jvf.
Langebek om de norske Biergvværker S. 169.) Her er saaledes
tydeligt Talen, deels om et Sted, hvor Jernet vandtes eller tilvirkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
