Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kaarerige 419
K.
Kaad, adj. I en fra den almindelige noget afvigende Bemærkelse
forekommer det hos Ældre, nemlig for: lystig, glad, vel tilfreds;
f. Ex. hos Hr. Michael: ”Then tid ieg var baadhæ karsk oc
kaad.” Ligeledes i Riimkrøn. V. 3884: ”Tha wor Esbern Snare
saa kaad”: hvor det formodentlig skal betegne hans Glæde over
Valdemars Redning. — ”Herr Skammel han boer sig Nör 1i Thy,
han er baade rig oc kaad.” A. Vedel. Tragica. p. 102. — ”Aan
var en god Spillemand, oc meget lystig. oc kaad.” P. Claussen.
(Snorre. p. 610.) Ligeledes kaátr i det Isl. og kaad i ældre Svensk.
(Om den egne Brug af kat, kaad (baade om Bier og om Qvæg) i J. Lov
III. 39. 52: jvf. Rosenvinges Anm. S. 515. Ostersens Glossar. S. 426.)
(Jvf. Kæde, Glæde, Lystighed, der nedstammer herfra.)
Kaadmundhed, n. s. A. Vedel har denne Ordform, Saxo. p. 75:
”Disse fremmede Legater, som met deris Kaadmundhed actede at
tuinge den Danske frimodige forstandighed.”
kaage, v. n. see ud eller ind efter noget, eller overhovedet see nøie
til; kige. [Ordet forekommer endnu hos Holberg. ] ”Men hvo som
kaager oc seer Mose ret y ansigtet.” Taussen. Post. Vinterd. 1539.
f. 25. a. ”At Gud ... kaager saa diybt neder til det fom
nederligt oc lawt ær.” sst. f. 43. b.
Kaagge, Kaaggegarn: s. Kog, Kogge.
Kaalgaard, n. s. hegnet Kiøkkenhave, eller Urtegaard. ”Apælgarth,
oc Kalgarth, oc hialmgarth, oc toftgarth scal hwar man siælf
worthæ sik.” J. Lov. III. 60. — Kaalgaardsmand, n. s.
Urtegaardsmand i en Kaalgaard, eller som har Næring af art drive en
Urtehave: olitor. (Jon. Turesens Vocabular.)
Kaar, n. s. Valg; Frihed og Ret til at vælge. Effterdi Kaarelssen
stod hos hannem, saa vel som skifftet, da tog han self det förste,
oc vndte Suend det andet, oc Knud det tredie Kaar.” Vedel
Saxo. 346. — ”Thersom Brudgommen will om Tirsdagen bede
nogre hans wenner til seg . . .. thet skal stande udi hans kaar.”
Christ. III. Reces. 1558. §. 69.
Kaarerige, et Valgrige. ”Effther thii att Danmarckis Riige er. oc
aff Arilde werritt haffuer ett friit Kaare-Rige.” (Rigsraadets
Beslutning i Kiøbenh. 1533. D. Mag. IUI. 107.)
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
