Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— keltre 425
Karnav, n. s. et usædvanligt, i sin Afstammelse ubekiendt Ord, hvis
Bemærkelse er en Ildgaffel, Ildrage. ”Som Stegher plæiæ meth
theres Karnaw ath röræ i brandænæ och poræ.” (purre.) D.
Riimkrøn. 2355. 56. — Maaskee kan den første Stavelse henføres til v. at
kare, (Isl. kara) rage, røre om i noget; f.Ex. i Høet (Moth) og endnu
brugeligt i Norge. Den anden Stavelse vil det, i denne Betydning, være
vanskeligere at forklare, da her hverken kan tænkes paa Nav (Hiulnav) eller
Naver, et stort Bor.
Earsk, adj. rask, dygtig, hurtig. ”Tore var karsk til Fod offuer alle
andre i Norrig.” P. Claussen. Snorre. p. 161. karske Heste ɔ:
rappe, hurtige. Samme.
4
karskes, v. dep. blive sund, helbredes. ”Swo længæ til han skal
heelbregdes ællær karskæs.” (sanari.) Gl. D. Bib. 3 Mos. 12, 4.
Kavle, n. s. Sværdgreb; Hialte. (Isl. Kafli, Sv. Kafle.) ”Frem
treen Diderik van Bern, tog Sverdet ved forgyldne Kavle.” K. V.
Nyerups Udg. I. S. 22. (jvf. Udg. 1739. S. 421.)
Kedelhat, n. s. Jernhat, eller et Slags Hielm, uden Hielmklap og
Halsbierge. s. J. Lov. III. 4, som foreskriver, at enhver
Havnebonde (Flensb. Haandskr.) skal have Skiold ”oc thri folkwapn:
suærth, kætælhod oc spiut.” (Samme Ord (Kætilhöæ) forekommer
i den Sv. Østg. Løv, Schlyters Udg. p. 70 (jvf. Glofs. p. 313.) Kof.
Ancher, som vil udlede Ordet af kætta, og Hod, en Hat (J. Lov.
S. 328.) er bleven halv forvildet af Skrivemaaden. Hod og Hoed,
ell. Höt, er det nedersax. Ord for Hut, Hat; Kætel ell. Kettel, er
vort Kedel; og hele Ordet Kettelhoet nævnes som hørende til
”das Heer-Gewedde.” Leibnitz Script. Rer. Brunsvic. III. 754.
Kegs, n.s. som det synes, bruges dette Ord (i Lucidarius, Brandts
Udg. p. 51) om et Slags Fiskegarn (som nu kaldes Ketser;) ikke
for: Krog, Angel, som Udgiv. forklarer. det. ”T hwath the hendher
gribæ, thet (ær) sosom en Kex, ther man kaster vppæ nogher
tyngh.” (s. Ordet Keis, 1. D. Dial. Lex. S. 263.)
keltre, v. n. trygle, overhænge med idelig Bøn og Begiering. (Sv.
kälta, kilta. s. Ihres Glofsar. I. 1043. Sammes Dial. Lex. p. 83.
88. S. Hoff’s Dial. Vestrogoth. 1772. p. 170.) ”Men der hun
keltrede dag fra dag paa hanom met sine ord, oc gaff hanom
ingen huile.” sammest. f. M. 3. (om Dalila.) P. Tidemands Overs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
