Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— kiende 427
Kieldere, (Kiellere) n. s. En Betient hos de catholske Biskopper,
(Herrebisver) der var et Slags Huushovmester, eller havde Dpsyn
med Kiøkken og Kielder, (cellerarius) og som undertiden synes at
have boldt Ting for Biskoppen. (s. Kielderting.) ”Nar Bispens
Embitzmand, som kalles Kiellere, ridher om Landet, wiille hand,
alle mantz Tienere fkal holle hannem.” (Udkast til Anotdning om
Geistligheden under Christian II. ) D. Mag. VI. 362.
Kieldergiesteri, n. s. Giesteri, som bestod i at holde Kongens Foltk,
eller Andre, f. Ex. Klosterbrødre, naar de drog om paa Godset,
med fri Drik, hvilket ogsaa beregnedes ved Talemaaden: ”en aaben
Kielder.” (Jvf. D. Mag. VI. 360. Histor. Tidssk. II. 72.) ”Ther
till fvaret Her Niels Matsenn, at Vortt Breff lyder, at hand skall
vere qvitt fore the XV. pundt Korn, enn ohenn Kielder till
Vestervig Closter, oc andenn Closters Thynnge.” (Kongens
Rettertings Dom. 1. Sept. 1558. Rosenvinge. II. 231.) Fiskeriet i
Ingstrup Sø i Vendsyssel ”var Eiendeel til Ingstrup Præstegaard,
til Kgl. Majestæts aabne Kielder og Giæsteherberg sammesteds.”
(Dipl. 1581. f. D. Atlas. V. 304.)
Kielderting: Benævnelse paa Ting eller Ret, som holdtes af en
Biskops Ombudsmand eller Fuldmægtig. (Om Benævnelsen s. D.
Mag. VI. 360. Rosenvinge, Recesser. p. 513. Bispens Officialer,
Degne eller Præster ”skal iche hereffter utii nogre maade befatte sig
med the Sager, som bör at handlis paa Herritzting eller
Lantzting, huerchen till Biscopstingh, Provistetingh, eller Kieldertingh.”
Christ. II. Geistl. Lov. C. 19.
kiende, v. n. (coynoscere, confiteri) og kiendes, v. dep. 1. ”Kong
Suend vilde icke end da kiende sin Forseelse.” A. Vedel, Saro. 218.
At ”lade sig kiende med”, lade sig mærke med. ”Jeg skullæ see
meg wel omkring, och lade megh ey kenne meth lidhen tingh.”
Riimkr. 538. 2. kiendes, erkiende, bekiende. ”Vi loffue teg...
oc wy kennes teg wor herre at wære.” Lucidarius. S. 7. — ”Den
hillige Kirke wederkennes tig.” sammest. — ”Vel maa ieg dette
kiendis, at denne Stad staar til at tuinge.” Vedels Saxo. 442. ”Paa
det sidste... kiendis hand huorledis til vaar gaaet.” sst. 135. ”Da
kiendtis de skylden, at de hafde storlige forseet sig.” P. Claussen.
Snorre. p. 317. 3. reflex. kiende sig, vedgaae, bekiende. ”Vaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
