Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
428 / kiende —
ger op alle, saa mange sig kiende at tiene Kong Rolff.” Vedels
Saxöo. 25.
Fiende, v. a. I. dømme; ansee (agte.) ”Hand kiende hannem icke
saa værdig, at hand vilde bruge Suerd imod hannem.” Vedels
Saxo. 149. ”At kiende forRet”: et endnu fra ældre Tid levnet
almindeligt Retisudtryk. 2. lære, undervise (docere. ) ”Iæk skal kænnæ thic,
hwat tw scalt talæ.” Gl. D. Bib. 2 Mos. 4, 12. ”The kænde (kiendte)
meg vdlændisker seed.” Riimkrøn.1187. Ieg them (Norge og England)
ath skattæ kendæ. sammest. 3102. (Kænnædom, Lærdom, Lære:
doctrina. Gl. D. Bib. 2 Mos. 35, 31. ”Offuer (meer end) det som
mand hörer aff myn Kennedom.” C. Pedersen. Jert. Postill. f. 77.)
Kiendefader, n. s. Lærefader; (fornemmelig om Kirkens apostoliske
Lærefædre.) ”Kennefaderen scriffuer fæm punctæ, ther hwert
menniske bör ath tæncke paa.” (D. Tidebog. 1497. f.62.) Til thes tw
paafant hannum i mönsteret iblandh kænnæfædernæ. (Tidebog. Cod.
R. 1614. 4to.) ”I schulle icke wiise megh een af the helighæ
kiendesædhræ ... som haffuer ey stöndhom feyleth.” H. Taussen:
et kort Andsvar osv. 1529. f. E. 4. (s. v. Fiende, 2.)
Kiendekost, n. s. Gilde, Giestebud, som Een skulde give, naar han
kom i Lære; (Læregilde.) ”Om nogen Tienestedreng kommer til
Byen, som icke haffuer giort sin Kiendekost, oc will till
Skomager-Embede.” (Aalborg Skomagergildes Skraa. 1609. D. Mag. III.
S. 234.)
Kiendeland, n. s. Jord, som man ikke rebede, fordi Loddens
Størrelse var afgiort og kiendelig fra Byens almindelige Mark og
Vang, ved at være hegnet, eller mærket ved ”Steen og Stabel.”
Det modsættes derfor ”rebdragenJord” ɔ: al den uhegnede Jord
i Bymarken, der maatte rebes paa ny, naar der opstod Klage og
Tvist imellem Bymændene om deres Lodders Grændser og
Størrelse. ”Rethær han minnæ en fiyr(4) örtugh, hwat helder thet ær
repdraghet, æthæ kenneland.” J. Lov. III. 13. (jvf. Rosenvinges
Udg. S. 513.) Kiendeland modsættes ogsaa Gribsjord og ”ukiendt
Jord” ɔ: Jord, som Ingen vedkiender sig, ell. har nogen særlig
Adkomst til. Saaledes forekommer: ”Then Thiid alle ukienndt
Iordt bleff skifft paa östere Huidberig Marck — och all thenn
Fald bleff skiifft for ukienndt Jordt och Griibsjordt.” o. s. v. (Af
Breve fra 1559. Jvf. Rosenv. Udv. af Domme. IllI. 20.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
