Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— sKietteri 429
Kiendelse, n. s. Lære, Underviisning. ”ITsan maa nimmæ alskyns
lyst utæn kiænnæls oc uthæn möthæ.” H. Harpestr. Steenbog. 4. —
Kænnelse: scientia. (Kundskab). ”Godheetz ok ondheetz
kænnælses træ.” Gl. d. Bib. 1 Moseb. 2, 9. (Kunnælse. sst. 2, 17. og 2
Mosebog. 35, 31.) ;
Kiendesgierning, n. s. Gierning, som man kiendes ved, eller tilstaaer
at have giort; vitterlig Gierning. ”Om kennisgerning: hwad som
mand kiendes openbar paa thinghe mett noger rett.” osv. (Erik
Glipp. alm. Stadsret. §. 42.)
Kiendesvend, n. s. Læresvend, Lærling, Discipel. ”Engen kan forma
at waræ myn fulkommen kænneswen, wden han forlater alt thet
hän haffwer.” (Cod. Reg. 1390. f. 59.) Som tw sagde till thin
moder, Quynnæ see thin sön, oc til kenneswennen, see thin
moder.” (D. Tideb. 1497. f. 35.)
Kiendesøn, n. s. Søn, avlet udenfor Ægteskab; Slegfredson (som
Faderen kiendes ved.) Isl. Kenningarson. ”Kennæsyn, ther fathær
tok i kyn a thing, han skal takæ likæ lot i fæthærn arf with hans
athælkunæ systær.” (Flensb. Stadsr. 1284. §. 13.) ”Kongens
Kiendesøn — til Søes antagen er og giort til Admiral.”
Bording. (1670.) Skrifter. II. 132. 173.
Fiendeværdig, adj. som er værd at kiende, som fortiener at kiendes.
(A. Hvitfeldt; i en Fortale.)
Kiending, en. Bekiendt. (s. Kynding, 2.) ”Nogen aff hans
Kendinge.” Bib. 1550. (Ap. G. 24, 23.) Han taar (tør) icke bluis
der ved hoss sine Kendinge: (bei den Bekannten. L.) sammest.
Sir. 30, 2.
Kietteri, n. s. I ældre Skrifter, (udenfor den sædvanlige Bemærkelse)
for: unaturlig Omgang, Blodskam. (s. Riimkrøn. 580, om
Amleths Moder: at ”ligge i kettery.”) ”Om wy bedryue kettery,
eller saadan fulhedt, nar wy syndhe medt them, ther ofssf ære
anrörindis y flecht eller swagerskaff.” P. Eliæ. (En Bedebog. 1526.)
”Et grueligt Kietteri”: kaldes Helges ubevidste Blodskam med sin
Datter: Vedels Saxo p. 31. ”Blodskam oc Kætteri’”’: nævnes
tilsammen. Saxo. 240. (om Svend Eftrithsen.) Jvf. Ihres Glossar. v.
O. Kättare. I. p. 1050. Adelungs t. Ordb. Ketzer. (Deraf: kættersk,
incestuosus. Jon. Turesen. Vocabular. 1579. f. N. 4. —”Du arge kætterske
Hore!” er Amlets Tiltale til Moderen, hos Vedel. Saxo. S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
