Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— kiødlig 435
Kiøbing, n. s. Kiøbsted. (Isl. Kaupángr.). ”Huræ sum man
worther dræpen, hvat helder i köpingh, eth a land.” J. Lov. II. 11.
”Skeer Drab i Birk eller Kiöbing.” Christ. IV. Reces. 1640. II. 10.1.
Kiøbingsmand, n. s. Borger, Kiøbstedmand. Æn ær han
kKköpingsman, tha wæræ with nefnd af hans höghestælagh. J. Lov. II. 114.
(da værge han sig ved Nævn af hans høieste Lag ɔ: Laug eller
Gilde. ”defendat se cum conæuiuis suis.”) Imidlertid har baade den
gamle lat. og plattydske Overs. Mercator og Kopman. Jes
antager”Kiøbstedmand” for en rigtigere Fortolkning.
Kiøbskat, n. s. Kiøbmandsvare. ”Thessæ sæliæ mech for allæ handæ
wærdh ok Köpskat.” (Cod. Reg. 1390. f. 89. b.) I ældre Svensk er
Köpenskat, nyere Köpenskap, Holl. Koopskat, ligeledes Vare,
mercatura, merces. Isl. Kaupeyri. (Ihres Gloss. I. 1147.) Man
finder ogsaa (i Flensborgs Stadsret af 1284) Ordet Kiøbskød i
samme Bemærkelse, for: kiøbt Vare, Kiøbmandskab. ”For all
Köpsköt, thær man maa bære undær sin arm till skips, sæx
penning.” §. 93. :
Kioøbstævne, et. Sted, hvor Folk samles for at kiøbe og sælge;
Marked. ”Der (ɔ: da) Kiöpsteffne var endet, lagde de ud
effter Windaa.” Snorre Sturl. Krønike, ved P. Claussen, p. 253.
(Isl. Kaupstefna.)
Kiøbsvend, n. s. Kiøbmandssvend, Kiøbmandskarl. (Jvf. den ganile
Gildeskraa for ”Kiøbsvende” i Randers af 1. Aug. 1417.) ”Pa
thet aar efter Gudz byrd ... tha varth thesse Vilkor veththagen
och thenne Skrau screffuen, dictet, och vppa fvndet met Oldermands
oc the bestæ Brödhræ i Köpsvenæ lav... i Randers.””) ”Ængen
Gæst heller Köpsvend, ther eij er met them bosiddende burghere.”
Christoffer af Baiern Privileg. f. Store Heddinge. (Rosenv.
Stadsretter, S. 204.)
*) Stadfeldts Beskr. over Randers. S. 83-89. I denne interessante Gildeskraa
nævnes ikke blot ”Lags-brödhræ” eller ”convent-Köpsvene”, men ogsaa
”Søstre.” Ligeledes Gildets Laghæ-Dryk, Brodres og Søstres Ligsoot,
Straffen for den Gildebroder, som ”2ör Husbonden, Husfrv eller Hyon vmagh”,
efler som ”gör syn Olderman eller Skaffer vmyndig, ther allæ Brödhræ haffuer
giord myndig”; Gildets Lage-Stempne; det bekiendte Randers Buröl, m. m.)
kiødlig: kiødfuld, fyldig. ”Er then ther blot skal lathes skarp
(mager), tha skal armen byndes lætælyghæ, Er han Kötlygh, tha
skal armen fast byndes.” Lægeb. af XV. Aarh. (Cod. Thott. 710.)
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
