Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kisønsed 437
kion, (kön) adj. I. dristig, modig, tapper. (Gl. Sv. kyn, kön. A.
Sax. con, cene. T. kü hn.) ”En kempe kön.” Riimkr. 64.
”Guthorm, saa hed then hæledæ kön.” sst. 2198. (Jvf. v. 181. 314.
4829.) ”Den fierde Broder, en Helt saa køn.” A. S. Vedels
Tragica. S. 29. — ”Hand greb de Holster an med it kiöont Mod.”
Hvitf. 4to. (3 Part. Chronol. p. 268.) 2. Paa eet Sted, i Riimkr.,
maaskee: snar, strax tilrede. ”I] then samme dyd wor ieg saa kön.”
v. 329. (s. Ihres Gloss. I. Kön, 2. — ”kön til goda rada:”
promtus. Kon. och Höfd. Styrilse.)
Kiønhed, n. s. Kiækhed, Mandighed, Dristighed. ”Sin
Kiönhed og Mod lod han betee.” (I en gammel Vise.) ”De med all
dristighed oc Kiönhed sige Gud det vblöyligen til.” Taussen.
(Post. Vinterd. 1539. 143. b.) ”Med en mandelig Kiönhed.”
Hvitfeldt. (4to. Fred. I. Krøn. S. 97.)
kiøsn, adj. for: kyndig, forfaren. (Isl. kiænn.) Deraf: lovkiøn, adj.
retskyndig, lovkyndig. ;
Kiøn, (Kyn) n. s. 1. Slags, Art. Hos Henr. Harpestr. meget ofte,
men altid kfun i gen. Kyns. f. Ex. nokær kyns malm. Lægeb. I. 1.
en kyns thær af træ löpær. I. 51. (jvf. I. 31.) enfkyns salt. I. 74.
(;jvf. I. 59. II. 7.) Oc tho thet sammæ kKyns. II. 5. fleræ kyns.
Steenb. 53. — Eth köns dyr. (Lucidau-. p. 48.) enktæ köns, thær
merkelict ær. sst. 52. engen kyns. sst. 42. — I Sammensætning:
alkyns. H. Harpestr. I. 6. 36. (alskyns, I. 78; som nu skrives
alskens.) hwærkyns (hvert Slags) I. 10. 36. II. 11. — mangkyns
fiucdom. I. 24. II. 8. manughkyns I. 3. II. 19. — nokærkyns. I. 5.
— ængikyns. I. 14. (s. tvekiøns.) — Ligeledes i Skaanske Lov:
thes kyns. (Om Brugen af Ordet endnu i Jylland, s. Kiøb. S.
Skr. V. 174.) 2. Slægt, Familie, Slægtskab. (Isl. Kyn, Kind.
A. Sax. Cyn, Cyne. Goth. Kuni.) ”Lyse slegfredbarn i kyn oc
kuld. J. Lov. I. 21. ”I er mit eget Kiød og Blod, saa nær i Kuld
og Kiøn.” A. Vedels Tragica. S. 31. — ”Manddraberens Frender
oc Kiön.” Christian III. Reces. 1537. §F. 7. — ”Skiold vaar Lotthers
Sön i Kiön oc blod.” Vedels Saxo. 1575 p. 4.
Kiønsed, n. s. Ed, som aflagdes af den Sagsøgte, eller den af
Parterne, som det blev tilfundet, tilligemed Mededsmænd af hans Slægt.
”Kynsedh eller frænder edh.” Thord Degns Art. A. 23. (Rosenv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
