Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kotsæte 4353
Kostegield, n. s. ”Fosterløn; det, som udloves og skal gives for
umyndige Børn at føde og opfostre.” Ostersens Glossar. S. 422.
J. Lov. I. 29. Sk. Lov. III. 15.
Kosthold, Kostehold, n. s. Betaling til at koste sig Føde eller
Underholdning; (hvad nu kaldes Diæter.) Regnskabsprovster
tillægges af hver Kirke en Rigsdaler i Provstepenge og ”een
Ortsdaler Kaastehold.” D. Lov. II. 22. 52.
Fostfri, adj. i en nu forældet Bemærkelse: gavmild, velgiørende,
giæstfri. ”Den kostfrie Jord — maa aarlig Aars nyt Korn oc
Kierne bære.” Arrebo. S. 130. (Jvf. Bordings Skr. I. 99.) Deraf:
Kostfrihed, n. s. Gavmildhed. ”Enten din Kostsrihed redder
hannem af Nöd, eller kun foröger hans Formuc.” Birg. Thott.
Seneca. III. S. 188.
Eostvorde, v. a. koste paa, giøre Kostning, bekoste. ”Och skal aldrig
myne Arffuüinge haffue magt at kræffue paa noget thet, som jak
kostwordet paa min dotter, eller her effter giöre wil.” Br. af
1461. (D. Mag. II. 40.) Derimod ogsaa i samme Tilfælde
kostværge. (jvf. D. Mag. II. S. 42. Hvitfeldt. I. S. 514.) ”Oc at
aldrig Her Olaff Axelsons arffwinge skulde hawe mact ath kræfve
paa noget, det hennes fadher hafde eller vilde paa henne
kofstwerge.” Dipl. 1479.
Kostværd, n. s. Godtgiørelse for Kosten, som Bonden skal give
Tienestefolk, naar han i Utide bortviser dem. Christ. IV. Norske Lov.
Kiøbe B. c. 23.
Kotkarl, n. s. Bonde; egentlig: Huusmand, Hytteboer. ”Kotkarlæ
waræ allæ galnæ meth there Kylwær.” (i Bonde-Opstanden 1256.)
Den saakaldte K. Eriks Krøn. Ny D. Mag. V. 190. (cf. S. Rer. D.
I. p. 158. not. i. p. 255. 290. HI. p. 312. Gram Not. ad Meursii
Hist. D. p. 4277.) [Af Isl. Kot, Hytte. A. Sar. Cote, Cyte. Reders.
Kothe, Kathe, Kötte, hvoraf Köthener, Kathener, Käter, Kotsasse.
jvf. Brem. Wörterb. Kate. II. 750. D. Dial. Lex. Kaadde, Kodne.)
Kotkarle, Boekarle, rustici. 8Spec. regale. p. 254. Efter Velschows
Mening var Kotkarl det samme Slags Landboer, fom ellers hos os i
Middelalderen kaldtes Gaardsædesmænd. (s. Ordet ovenf. S. 269) og
Innesmænd. Pelschow Comment. de Inst. mil. Danor. p. 110.]
Kotsætæ, n. s. Dette Ord, af samme Oprindelse som foregaaende,
bruges i Gl. Siæll. Lov enten om en Huusmandsbolig, som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
