Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
458 Krydgaard —
Krydgaard: Urtegaard, Urtehave. (Sv. Krydgård.) ”Omplanthet
aff kirkens yrthegardh til herræns rosengardh och Krythgardh.”
(1488.) Cod. Reg. 1586. f. 46.
Kryds og Knop paa et Sværdhefte; efter Moths Ordbog:
Korsstangen (Pareerpladen) paa Fæstet eller Grebet, og Knappen paa
samme. ”Efftherdi han först war indkommen udi hans egitt Huus,
och ther slagitt hannom medt Krydtze och knoppe.” Dom af 1594.
(Rosenvinge. IV. 413.)
Krykkemands, n. s. Krøbling, som gaaer ved Krykke (forskiellig fra
Stavkarl.) ”Ok wethæ (tilføie) hanum æy afhog, ok æy at han
skal krykkyman warthæ a langframmæ” (for en længere Tid.) Er.
Siæll. Lov. II. 51.
Kryle, n. s. ”Sted, som man ligger i Skiul”: latebræ. P. J.
Colding. Etymol. lat. p. 629.
Ekryste, v. a. trykke, indtrykke. ”So som eth vox krystæs i eth incigle.”
(Lucidar. Brandt. p. 29.)
Kræft, en. (Gl. Sv. Kräfveta. Gl. Eng. Greaves. Man vil i Alm.
udlede Ordet af Liighed med Krebsens Brystskal.) Den forreste Deel af et
Harnisk; Brystharnisk; Brynie. ”Hannem hialp huercken Skiold eller
Brynie, huercken Hielm eller Krefft imod dette mit skarpe Suerd.”
Vedels Saxo. 1575. S. 38. — Tröye eller krefft paa Harnisk:
Thorax.” Henr. Faber. Vocabular. 1563. p. 440. ”Krefft oc
rögstöcke tilammen: lorica.” sst. p. 441. — Navne paa de forskiellige
Stykker af Harnisket: Brystkrefft: thoraz. Rygkrefft: humerale.
Körris: cataphracta. Halliekrave, Pantzer: Lorica. (Jon. Turesen
Vocab. 1579.) ”Rygkreft oc Skytteharnisk.” H. Faber.
kræfte, v. a. styrke, befæste. ”Der effter betenckte hand huorledis
mand best bunde kreffte oc forsörge grendtzerne.” Lyschander.
D. K. Slægtebog, S. 37. (Han har ogsaa ”bekræfte sig” for
bestyrke, forstærke sig. S. 36.)
Eræge, n. n. gaae eller krybe langsomt afsted. ”Alder oc Sywgdom
kræghe til by, oc gæstæ Sorgh at qwellæ, saa ere the (Sysken)
try.” P. Lolle. (1506.) Nr. 514. (P. Syyv. I. S. 14. Jvf. det norske
kræge. L. J. Pouch’s Problemata &c. 1611, f. K. 2 har ”krybe.”)
Kræger, (lreger) n. s. et Slags mindre Skibe. (jvf. Kreiert.
Vid. Selsk. Ordb. og det franske Craie.) ”En Kreger paa 24 lester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
