Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— kræsen 459
stor”, bygget i Norge, nævnes i et Kongebr. 1. Jul. 1597. (Ny
D. Mag. I. 179.
Kræmmerbrød, n. s. formodentlig et Slags smaa og finere Brød
(der nævnes i Anledning af det, hvorved man bryder sin Faste.)
”Ingen skall æde om afftenen .... kræmerebröd, figen, æble,
eller anden faadan ting, som föde kan.” Jert. Post. 1515. f. 89. b-
Kræmmeri, n. s. Kramvarer, Smaakram. ”For hwær tynn(e) mæth
Kræmmeri.” Flensborgs dansle Stadsret. 1284. §. 93. ”Spidserii
oc Kræmerii, som er Brödh, Lögh, Eble, Nödder, Pattiner (?)
och thislikes.” Christ. I. andet Privileg. f. Aalborg. (14707) §. 5.
(Rosenvinge. Stadsr. S. 285.) ”Spitzerii oc Kremmerii oc all
anden Embitzmands Handell.” Christian III. Reces. 1540. §, 25.
Kræs, (og Kræse) n. s. pl. Kræse. Lekker Mad, Lekkerhed. (Isl.
Krás.) ”War herræ kallær sin wen til hymmerighes kræse, ok
figher, kom hijt ok æth brödh.” (Cod. Reg. 1390. f. 123. a.)
”Kræsæ ællær lustelighe spisæ:” deliciæ. Gl. d. Bib. 49, 19. —
Kræsæ: epulum. 3 Moseb. 10, 10. ”blant madhene, ællær
kræsæne ok dryckene.” Domm. 9, 27. ”Kræs paa Bordet effter
Maaltid er giort”: bellaria. (Colding. Dict. Herlov.)
kræse, v. n. være alt for øm over; forkiæle; pleie Legemet med stor
Omhu (fornemmelig i Spise og Drik;) ”The kænde mig
vdlændisker seed, hwor ieg skullæ kræsæ mit legom wed.” Riimkrøn.
1188. — ”De som kræse met deris Börn, oc kunde icke lide,
at de tage sig noget til, de forraade deris Börn.” N. Hemmingsen.
(Om Ægteskab. 1572. S. 152.) — [”At kræse sit Legeme”: Skonning’s
Hed. Philos. S. 400.) Moth har: ”at kræse sine Midler op.” Ellers nu
i Alm. neutr. ”at kræse, eller kræse op for Een.” s. kræsme.]
kræselig, adj. og adv. 1. lækker, yppig. ”Ouæruætæs æthæ ok drik
ok kræselegh leffnæt.” Lucidarius. (Brandt.) p. 56. ”Den quinde,
som tilforn hafuer — leffd saa kræselig.” Taussen. 5 Mos. C. 28.
”De ville kreseligen leffne oc haffue gode dage.” C. Pedersen.
(Om vor Herres Død og Pine. 1531. f. C.) 2. sieldnere: fiin,
delicat. I Bib. 1550 forekommer: ”dine kræselige börn.” Micha.
1, 16; hvor Luther har: ”deine zarten Kinder.”
kræsen, adj. pl. Fræsne. 1. lekker. ”kræsnæ ællær södhe madhe,
ællær grödhe”: pulmenta. Gl. D. Bib. 4, 21. 2. Det findes
sammest. i 5 Moseb. for: kiælen; men Citatet i Glossar. S. 603 er urigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
