Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
460 kræsme —
Eræsme, v. a. en anden Form af kræse: pleie med god Føde. ”Da
skal man... icke tencke paa andet, end æde oc dricke oc kræsme
legomet.” H. Taussen. Post. Vinterd. f. 14. b.) s. H. Thomesens
Psalmebog. S. 332.
Kræsmæde, n. s. [Gl. Sv. Kräsmåti, lekker Mad; Lekkerier. ] ”Deriss
forældre elske dem formeget met Kressmæde i mad og kostelige
Kleder.” C. Pedersen. Jert. Post. 1515. f. 34. b.
Erøge, v. a. At krumme sig, blive kroget; f. Ex. i Ordsproget: ”Det
skal tidligen krøge, som god Krog vil vorde.” Vedels Saxo.
p. 152. Hos Arrebo forekommer det i en usædvanlig Talebrug. hvor det
synes at stamme fra Krog, angulus, i Bemærkelsen: støve, søge omkring i
Krogene.
””Thi vil jeg nu med Lyst min trygge Ven besöge
Oc ei i vilden Strand oc Brönde længer kröge.” Hexaem. 115.
Krønnike, n. s. gammelt Navn paa et Slags Legetøi for Børn.
Krönnicke eller Kode, som Börn lege met: 4stragulus.” Henr.
Faber. Vocabular. 1563. p. 450.
Kudfisk: en gammel Benævnelse paa Skaldyr eller Muslinger.
”Kudfisk, den fisk, som haffuer skaler omkring sig: Concha.”
(Vocabulor. varior. expos. 1576. f. 97.)
kuldkaste sig, v. reflex. styrte sig hovedkulds ned. ”De rende...
imod Strandbacken, oc der kuldkaste sig met Hest oc alt ned vdi
Haffuet.” Vedels Saxo. p. 334.
Kulfust, n. s. et gammelt Haansord om en Smed, der maa blæse
Kul op til sin Gierning. ”At besmitte sine Hænder med denne
Askeblæseres oc Kulfusts Död.” A. Vedel. Saxo. p. 122.
Kulk, n. s. den fremstaaende Deel af Svælget eller Struben, som
dannes ved den under Navn af ”Adaamsæblet” bekiendte Brusk.
(”eminentior colli pars.” Colding.) ”Kulk paa Struben, ruma.”
Henr. Faber. Vocabular. lat. p. 40. Forældet og usædvanlig er ogsaa
Bemærkelsen: en Drik, der paa engang svælges; Slurk. ”Ja før den sidste Kulk
af ham er svælget ned.” J. Sorterup. (Poesier. 1714. S. 62.) livf. Kulk,
Vid. Selsk. Ordb. og Oværk, i min D. Ordb. 2. Udg.]
EFund, adj. kiendt, bekiendt. (Isl. kunnt.) ”Det skal alle være kundt
oc vitterlict.” Hvitf. 4to. (Frederik I. p. 226.) Deraf superl.
kunnæst, bedst bekiendt. (J. Lov. II. 21.)
Kundskab, n. s. 1. Omgang, Samqvem, Bekiendtskab. Gunnar ..
hafde megen Kundskab oc venskab met Grefuen.” P. Claussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
