Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— furre 461
Snorre. 742. 2. skriftligt Vidnesbyrd; Qvittering. ”Han haffde
.. af hannom therfor annamit och oppeboritt fuld Betaling, som
. nochsom med theris udgiffne skrifftlige Kundschab war att
beuisse.” (Dom af 1595. Rosenv. IV. 450.)
Kunne, n. s. Evne, Kraft og Muelighed til at giøre noget. ”Æller
then man er utæn rikis, at han hauer hwærkæn Kunnæ til oc
æy mughæ sit mal at sökiæ.” Er. Siæll. Lov. III. 53. (Dette
tvivlsomme Sted forklares paa en ganske anden Maade af Rosenvinge. Anm. S.
390: Kunnæ, (Thorsens Udg. S. 121: Kunnæ-mughu) plur.
Slægtninge; Isl. Kundr. (”Kunnær man.” Sk. Lov. V. 1.) Ligefom han vil,
at Mughu eller Mughæ skal være en usædvanlig Form for Maghe, (s. Er.
Siæll. L. I. 11.) ɔ: besvogret; Maag.
Kunnelse, n. s. Konst, Kundskab, Videnskab: scientia. Spadoms
Kwnnælsæ. Gl. D. Bib. 1 Mos. 44, 15. (Paa et andet Sted bruges
Kunnænde, hvor Vulgata har scientia; 2 Moseb. 1, 19.)
kure, v. n. holde sig stille; sidde, ligge stille. (Isl. ky-(-d. rolig, stille;
kyrra, bringe i Ro; og neutr. blive rolig.) ”Thet er ont, at
kendæ gammel Hwnd at kwræ.” P. Lolle. 1144. ”At sidde og
kure paa et Sted.” Moths Ordb.
Kure: en Vagter, Taarnvægter. ”Kuren, som stwd pa jezraels
torn.” Gl. D. Bib. 2 Kong. 9, 17. 18. (Speculator. Vulg. ”*twæ”
(studd) er det jydske imperf. af staae.) ”Kuren stander paa
höien Værn.” K. V. Nyerups Udg. I. S. 305. ”Kuren stander
paa Værne.” sst. S. 21. (Jvf. S. 127, hvor Skrivemaaden Kurer
maaskee kun er en Uagtsomhed eller Feil.) ”Tha kom min Kwræ oc roffthæ
saa.” D. Riimkr. v. 1517. (Jvf. Glossar. S. 328, hvor jeg har udledet
Ordet af det gamle kure, at ligge i Ro, i Hvile, fordiTaarnvægteren maa holde
sig paa det samme Sted.) ”Kuren blæser Fred, ad Gader Folk ei rende.”
(om Aftenen.) Arrebo. Hexaem. p. 42.
Kuretaarn, n. s. Vagttaarn. Specula. (Vocabulor. varior.
Expositio. 1575. f. 61.) 3
kurre, v. n. Dette Ord, som nu kun bruges om Duernes Lyd, er i
ældre Tider ogsaa brugt om andre Dyr; ligesom ellers hvor det
nu hedder knurre ɔ: give lydelige Tegn paa Mishag. ”En
Græshoppe siunger oc kurrer den gantske Sommer igennom.” (J.
Nielsen. Liigpr. over Karine Gyldenstierne. 1596.) — ”Om thu
korrær æy mot guth y fresteltsæ.” (Cod. R. 1390.) ”Folkæt kwrredhe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
