Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
462 Kurre —
amoth Moysen.” Gl. D. Bib. 2 Mos. 15, 24. 14, 36. 4 Moseb. 1, 26.
og fl. (murmurare. Vulg.) ”At kwrre meth thystæ. (mussitare.)
2 Sam. 12, 19. — Her forekommer ogsaa n. s. Kurr, Knurren.
2 Mos. 16, 7. Folkæns Kwr ær oprwnnæn. 4 Mos. 11, 1.
Kurv (og Sæk.) Atr forpligte sig ”ved en Kurv og Sæk”:
maaskee til at lide deu Straf, at druknes i en Sæk? — ”Huilket hun
seg y lige made forplictede wid en korg oc seck, om thet nogen
tiid fandtes met hennde effther thenne dag.” (Dipl. af 1552, i
Malmø 9521115[19)
En Pige, Karine Niels Dotter, havde forlokket en gift Mand fra hans
Hustru, hvorfor hun maatte ””forsværge Byen”, eller sværge, at hun vilde
holde sig borte fra Malmø og Kiøbenhavn, og ei findes i Huus eller Handel
med Manden; under ovennævnte Vilkaar. ;
Kurvrulle: et gammelt Navn paa et Slags Klæde-Kurv, som det
synes, eller noget lignende Bohave, til at giemme Klæder i. J
en Regnskabsbog over Dronn. Christines Udgifter for 1496
forekommer: ”Item fick ieg Ambrosius vij mark at betale en
kwrsrulle met, til vor nadhige frwes clæder at legge vdi.”
Kuse, n. s. Det, eller den, som kyser eller skræwmer Andre, som
man har Frygt for. ”Thet ær ont i Hwsæ, som enghen ær
Kusæ.” P. Lolle. (1506.) Nr. 116. 299. Derimod Nr. 307: ”Ther
ær ilt i Hwsæ, som Ingen ær Ræthsle.”
Eykken, adj. kry, overmodig; (af kiæk?) ”Ingen giöre seg altho
kycken offuer nogen anden mands tiænere.” Taussen. Sommer-
Böpstill. f. 137.)
Kyn: s. under kiøn, som Ordets nærværende Skrivemaade. Deraf:
ængænkyns, intet Slags, aldeles intet. ”Jorden ær mæth æn–
gænkyns fæst, vdæn mæth gutz vold.” Lucidarius. Brandt. S. 42.
Eynd, adj. 1. bekiendt. (s. Fyndig, 1.) ”Det blev kyndt oc
aabenbart.” H. H. Skonning. 1636. (Hed. Philos. 253. 882.) ”At
giøre sig kyndt med Dommeren.” sst. 271. 2. snedig, listig.
”Ormen war klogeræ ok kynderce.” (callidior.) Gl. D. Bib.
1 Moseb. 3, 1. — Kyndelighe æller klogelighe: callide. (Josv.
9, 4. 1 Sam. 18, 5.)
Kynde, n. s. Skik, Sædvane; Art og Natur. (Sv. Kynde: indoles.
Ihre.) ”De yppede deres gamle Kynde.” (K. Hans. 165.) Jvf.
K. V. Nyerups Udg. II. S. 63: ”Du ypper din Moders Kynde.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
