Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kuvnding 463
— ”Han viste vel Kongens Kynde, at hand pleiede at sende sine
Hofffsinder vdi veyen for sig.” Vedels Saxo. 1575. S. 484. Disse
Söröffuerc haffde for en Kynde.” sst. 449. ”Forlade sin onde oc
vanartige Kynde.” sst. S. 297. ”Saaledes gaaer det till det er
Naturens Kynde.” Bording. (1668.)
”I Danmarckis Rige de oc begynde
I Rettergang den samme Kynde.” (Hegelunds Calumnia. 1579. f. 30, a.)
Eynde, v. a. forkynde, bekiendtgiøre. ”Thi lod han kyndhe offuer
allæ landh.” Riimkrøn. 1371. ”Thi bethe wii tigh oc kynde, som
bygger oc boer pa forscreffne gardh.” osfv. (Kongebr. af Chr. I.
D. Mag. I. 266.) ”Han lod siden kynde samme iertegn
obenbarlige for alle.” Jertegns Post. (1518.) f. 70. a. De kyndede begge
disse store Jertegen. sst. 1515. f. 29. ”At kynde ad foster”:
aabenbare sin Frugtsommelighed. (Flor. og Blantzeflor. 1509. f. 2. b.) —
”Uden han wed Nauffn bleff kyndet och indschreffuit”; (nemlig
for Retten, paa Tinget.) Dom af 1586. (Rosenv. IV. 81.) — ”At
kynde Lösen paa et Pant”: opsige Brugen af Gods, som var
”pantsat til Gienkiøb.” (jvf. en Dom af 1590, Rosenv. IV. 223.
Anm. 1. og sst. I. 136. Jurid. Tidssk. XXV. 333.) ;
Kyndelmisse-Lys: (Kyndelmisse; Eng. Candle-mas. T.
Lichtmesse: Kirkefest, d. 2. Februar, ved hvilken Lys til Procesioner
indvies. ) Saadanne Lys gaves i den catholske Tid Døende i Hænderne. Om
Messen, som ligger i sidste Aandedræt, siges (i de satiriske Riim ”En
græsselig ond Tidende om den papist. Messe” 1533:) ”Thi faaer hende
Kyndelmösfe-Lys i Hande.” Danske Mag. II. S. 89.
Ekyndig, adj. 1. bekiendt. ”Att samme konst, (Astronomien) her vdi
Riget, som andre frii boglige Konster, motte bliffue mett Tiden
kyndig.” Br. af Rigsraadet. 1588. (D. Mag. II. 261.) 2. i
Bemærkelsen: listig, snedig. ”Treesk eller kyndig: vafer.” ”kynuisg,
versutus.” Chr. Pedersen. Vocabular. 1510. — Saaledes i
Ordsproget: ”Naar Kyndig kommer til Klog, da har Klog tabt.”
Kynding, n. s. 1. Person, som man kiender; Bekiendt. Slectinge
oc Kyndinge. Bib. 1550. Lue. 2, 44. (Gefreundten und
Bekannten. L.) ”Sine Kyndinge og gamle Venner.” Vedels Saxo 429.
”Der vaar ingen iblant alle hans gode Kyndinge, som io fick
nogen AÆreskenck aff hannem.” sammest. 502. ”Kong Olaff...
fant der mange sine Venner oc gamle Kyndinger.” Clauss. Snorre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
