Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
464 Kynding —
S. 172. (Jvf. S. 206.) 2. Slægtning. (Af Kyn, Kiøn.) ”Du est
min Stalbroder, min Veyledere oc min Kynding.” (Geselle,
Pfleger und Verwandter. Luther.) Bib. 1550. Ps. 55, 14. ”Mine
Venner oc Neste oc Kyndinge.” Ps. 88, 19.
Kyrritz, Körritz, n. s. ældre Form for det nyere Kyrads; fr.
cuiraffe. ”Pandtzer eller heel Kyrritz.” (Colding. Etymol. p. 182.)
jvf. Kræft.
Eyse, v. a. i Bemærkelsen: trylle, fortrylle. (s. det gl. svenske kiusa,
fauscinare. Ihre. Gloss. I. 1068.) ”Køs hun sønder hans gode
Sværd, at det i Hialtet brast.” K. V. (Nyerup. I. 23.)
Kyssepenge, n. s. Penge, som Almuen i de catholske Tider gav for
Tilladelse, at kysse et Helgenbillede, der blev dem foreviist. — Endnu
ved Roeskilde Landemode 1565 fastsattes, at ”Degnene skulle ikke gaae
omkring efter Kyssepenge, som de pleiede i gamle Dage at vise Folket et
Billede i en Bog, hvilket skulde kysses, og give saa hver Degnen en Album.”
(s. Paludans Uddr. af Actis synodal. Roeskild. Mag. f Lidende. 4. H. S.28.)
Kæde, n. s. (af kaad, hvortil det egentlig svarer. Sv. Kåte. Ihre. Gloss.
I. 1055.) sandselig Lyst og Velbehag; Vellyst. ”Fattigh Mandz Kæde
hawer mange Vlædhe.” (Ulæde.) P. Lolle. 1506. Nr. 758.
Qwindhæ Kædhæ. Hr. Michael. S. 142. Leghomsens Kædæ. S. 176.
Klærckes oc mwnkes Kædhæ. Cod. Reg. 1586. f. 102. p. ”Naar
de ere saa trygge ... æde oc dricke, oc haffue da störst Kæde.”
Rein. Fos. 1555. f 15. b. *ldel Lyst oc Kæde giör mig
Hiemlede.” Hegelund. (Susanna. 1578. 49. b.) ”At leve i Kæde og
lædige (lade) Dage.” Samme. (Calumnia. 47. b.) ”Effter Döden er
ey vellyst, ey Kædhe.” R. Hansen Rerav. (1581.) ”Os drifuer
ingen Lyst eller kiæde til denne reise.” P. Claussen. Sn. 655.
(3vf. S. 737.) ?
”Der kunde wi driffue uor kæde vel
Met Quindfolck, imen osf lyster.” D. Lyndsay ved J. Matzen. 1591. 160.
Fædefuld, adj. som har megen Kæde, eller sandselig Lyst; vellystig.
”Naar som mand altid haffuer bugen fuller — da worder man
kædefuld oc lössactig.” P. Tidemand. (Hierusalems Forstyrring.
Magd. 1539. B. 4.)
Kægehæse, n. s. forekommer i Jon. Turesens Vocabular. 1579, F. 1,
som et dansk Udtryk for: 4Asthna; hvorimod Asthmaticus forklares
ved ”Som haffuer tungt Aandedrag.”-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
