Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kgøgler 465
Kærbrynde, n. s. Mosebrand (formodentlig menes Ild i
Tørvemoser.) Hethebrynnæ, Kærbrynne (Kæræbrun), Scowbrun: nævnes
i den lat. Text af Thord Degns Art. 57. (Rosenv. J. Lov. S. 473.)
Kære, en. Klage, Kæremaal, Paatale. ”Fanger hin laghæ hæfthæ a,
ther köptæ, uten bondens Kæræ.” J. Lov. III. 44. (37.) ”Tha ær
han nærmær at kære sin Kære, ther förræ war sæctær.” Eriks
Siæll. L. II. 51. ”Klage oc kære hielper hannem icke stort.”
Rein. Fos. 1555. f. 162. p. ”Hvo nogen Eyendom uden Kære i
Brug havt haver, og den samme siden frakiendes.” D. Lov. V. 5. 4.
Kæresøndag: (Klagesøndag) gammel Benævnelse paa 5te Søndag i
Faste, (Dominica Judica) eller den næste før Palmesøndag. s. Cod.
Reg. 1390. f. 125. b. (Hvitfeldt. Il. S. 1478.) Kærslo sunna dagh:
i en norsk Forordning af Dronn. Margrethe. 1392. (Suhm. Danm.
Hist. XIII. p. 566.)
Kærhug, n. s. Hugst af Træer (eller anden Vært) i Kiær eller
Moser. ”Om thii nogen tiid haffde fæste kiærhugh ij Mossekiær
af Eggert, at hugge eller bruge them tiil nytte” — ”Huo som
wille hugge eller fæste kiærhug.” Dipl. 1490. (Nyere Afskr.) Scr.
R. D. VIII. 35. (cfr. ib. p. 37: ”Skovhugh eller Kiærhug.” ib. p. 39.)
Køg, n. s. et ellers ukiendt Ord, der neppe forekommer uden i
Ordsproget hos P. Lolle: E kommer Kögh af Kærwendh” (Kiærven?)
Efter den lat. Overs. og C. Pedersens Commentar, bemærker det:
Ølsmaal, drukken Mands Snak, ”garritus verbis.” I Chr.
Pedersens Udg. 1515. f. 38. b. læses Kernen, som vel skal være
Keruen ɔÙ: Kiærven. Det metaphoriske Udtryk (”fructus gerbarum,
id e. cerevisia”) synes noget tvungentt.
Køgler, n. s. et ubekiendt Slags Klædemon, eller Tøi af forskiellig
Farve, der anvendtes til qvindelig Dragt; (bl. a. som det synes
til Underfoder.) ”5 Mark gaff jeg Jörgen Bonde fore elt blaet
(blaat) Kögler, myn frues nade fick till foder.” Dronning
Christines Udgiftsbog. A. 1505.) ”Item 3 Mark gaff jeg oc vdh fore
en rödt Kögler, till myn frues behoff samme dag oc stædt.”
(sammesteds.)
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
