Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
466 laa —
L.
laa, adj. n. laat, lunken. [T. lau. A. Sax. hliw; Isl. Llyr; jvf.
hlá, smelte, tøe.] laa oos. H. Harpestr. L. Bog. I. 70. laa polenta.
I. 63. watn thær laat ær. II. 10. laat win (lunken Viin.) I. 24.
II. 9. — ”Nar thu tagher ther aff, tha thwo thet i laat watn af
eghebark.” Lægeb. XV. Aarh. (Cod. Thott. 249. 8vo.)
Laarbov, n. s. Hofte. (H. Taussen.) ”Da rörde han wid hans
laarbow, saa at Iacobs laarbow gick wdaff læde.” (Gl. T. 1535. 1ste
Moseb. C. 32.) Jvf. Hvitfeldt. I. S. 15.
Laarknogel, Hoftebeen. Coxa, coxendix. H. Faber. Voc. 1563.
Laas, n. s. i det ældre Lovsprog: den endelige Forsikkring i Retssager
om faste Eiendomme, hvorved ethvert videre Søgsmaal ophævedes,
og Jordegodset tilkiendtes den rette Eier, som derpaa (giennem Rigets
Cantsler) fik Laasebrev. (Jvf. Ostersens Glossar. S. 467.) Herom
Talemaaden ”at forfølge til Laas” 98 det juridiske Ordsprog: ”Laas er
Lovens Ende og exvige Tielse.” (Anført i en Dom af 1561. Rosenv. II. 301.)
Laasebrev, et. kaldtes (i vore ældre Retsforhold, før 1660) den
Kiendelse, hvorved Kongens Cantsler endelig stadfæstede eller
tildømte Nogen en Eiendom, hvortil han, ved ”Forfølgning til
Laas” (dɔ: den Procesform, hvorved han skulde hævde sin
lovlige Adkomst) havde erhvervet fuld Rettighed. (Jvf. især Christian IV.
”Rigens Ret og Dele.” 1641, hvor den hele, meget vidtløftige
Fremgangsmaade findes nøie foreskrevett. Om ”Forfølgning til Laas” §. 60-80.
Laasebrev. §. 71. ”Saaledes er Laas Lovens Ende.” §. 80.)
Laasedrag, n. s. Lukkelse for en Dør ved en Slaa eller Skaade.
”Pessulus: Laasedrag eller Bom.” Voc. varior. Expos. 1576. f. 37.
Lad, n. s. Udtrykket i en Folkevise: ”Hun spinder Guld, hun væver
i Lad”, forklarer Nyerup (III. 390) ved: hun væver det ind i et
Qvindesmykke; Gyldenstykke ell. desl.) Isl. Hlad. Kunde det ikke
maaskee være anvendt paa Væven, eller Maaden at væve paa?
ligesom det i foregaaende Vers hedder: ”Hun spinder Guld, hun
væver i Rör”?
Lad, n. s. Klageraab, lydelig Jamren og Klage. ”Aldrig tha hörde
ieg ynkeliger ladh.” (De XV. Tegn før vor Herres Dom. 1509.)
1. lade, v. n. skrige, hyle, græde høit, o. d. ”Swo ynckeligen mwnæ
the ladæ.” Hr. Mich. S. 101. (jvf. S. 140. 1. ”Ildhæ the lodhæ.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
