Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Leieværk 485
2. Leide, n. s. Hvile-Ager,. Brakmark. ”End gannger nogen Mandtz
ko lös paa leyde.” Østrup By-Lov. 1598. §. 57. (Hist. Tidsskr.
I. 451.) Et fyensk Ord. (A. Sax. Ley, Leag.) Jvf. D. Dial.
Lex. S. 319.
3. Leide, n. s. i Bib. 1550, Ap. G. 28, 30. ”Oc Paulus bleff thu
aar i sin egen Leyde.” Chr. Pedersen 1523 har ligeledes: ”i sin
leyde.” Nyere Bibelovers. ”leiede Herberge.” (Luther: Gedinge.
Jvf. Teller. I. S. 111.)
leide, v. a. give Leide, eller personlig Sikkerhed ved Leidebrev. ”Att
wii aff wore sönnerlighe gunst oc nade haffue leidet, oc met dette
wort obne breff leide oc fele Hr. Eggert Frille frii oc felith at
ware paa hans reyse at kome till oss hiid till kiöpenhaffn.”
(Leidebrev af K. Christian I. 1469.) Ӯngen scal leythe noger man
vden borgemestere oc koningx fogheth.” Erik af Pomm. Privil.
for Malmø. 1415. — ”Hand schulde forsamble thet Norske raad,
oc leijde thenom till seg, om the wille icke ellers komme.” P.
Eliæ. (Svar t. H. Michelsen. 1527.) ”Og mig haver leidet saa
dannis en Mand. .... han sende mig Leide, det förstelig Blod.”
Hr. Bugges Vise. V. 39. 40. (P. Syv. K. V. 2. Part. XXIII.)
leielig, adj. beqvem, beleilig. ”At thet forbudhe the andre Righe
pa leyeligh Stad ok time som tha leyeligst ok nyttugst kan ware.”
Calmar Forbund. 1438. (NyD. Mag. III. 92.)
Leiemaal, n. s. den Tid, for hvilken Nogen (en Svend) er fæstet;
eller Tieneste indtil lovlig Faredag. ”Ingen leyedreng
(Tienestekarl) skal haffre meere end to Leyemaal om Aaret.” (Lollands
Vilkaar. 1446. Hvitf. I. 840.) ”Hwat the swenne fortere effter
there leyemaal er vde, tha skal han giwe thennem igien.” (Om
nogen Smedemester vil ei betale sine Svende inden Faredag o. s. v. ) Ribe
Smede-Embedes Skraa. 15. Jun. 1550.
Leiepræst, en. Præst, som ikke er fast ved en Kirke, men ligesom
lader sig leie, eller betale for at holde Messe eller Gudstieneste.
”Thet store oc wskickelige tall lexepræster.” P. Eliæ. (En kort
Underviisning o.s.v. 1534.) D, 1.
Leieværk, n. s. Dagarbeide, Tieneste for Dagløn. ”Warthær nokær
thæn man bort faræn... ænti til leghæværk, ællær til thiænæstæ.”
Er. Siæll. Lov. I. 34. — Leghæ, Leie. sammest. III. 18. Leghædreng,
Leiedreng. J. Lov. III. 2. Leghæhion, leiede Tyende. Sk. Lov. VII. 15.
ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
