Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
486 Leierskab —
Leierskab, n. s. Leiermaal, ulovligt Samleie. ”Paa thet sidste kom
konning Woldemar udi Leyerskab med hende, oc afflede it Barn
med hende.” Hvitfeldt. I. 275.
Leiervide, (Læghervithæ) n. s. utugtig Omgang med et Iwindfolt,
hvorved hun bliver med Barn; Leiermaal; og Bøder for en
saadan Forseelse. (s. J. Lov. I. 8.) ”Anden Logh for lægervithæ.”
sammest. II. 17. (jvf. det fordærvede ”Loggærwit”, i Hert.
Valdemars lat. Stadfæstelse paa Flensborgs Stadsret. 1284. Rosenv.
S. 435.) (Fitæ: Isl. Viti, Brøde; Straf, Bod.) Jvf. Vide.
”Tha ær adelær (Sagsøgeren) bathæ skild with boot oc with
anden logh for lægherwitæ.” J. Lov. II. 17. ”There weri ma söke
therefter for lægræwitæ.” J. L. I. VIII. (sæiervide. Nyere D. Overs.)
Leikiøb, n. s. s. Ligkiøb.
Leilighed, n. s. 1. Beskaffenbed, Omstændighed, Tilstand. (jvf.
Stederne i Rosenv. udv. Domme. IV. S. 152. 279.) ”Efter Sagens
Leilighed”: en almindelig Formel i alle ældre Overretsdommes
Slutning. ”Der som mand vil ret offuerueie Sagens leilighed.”
Vedels Saxo. 309. ”Denne tids gode oc glædelige leilighed.”
sammest. 109. 2. Hos A. Vedel: Beliggenhed. ”It Land hues
Lelighed (sic) oc naffn er wkient.” Saxo. Fort. ”Landsens lystige
leilighed.” S. 12.
Leire, n. s. en Stige. (A. Sax. Hlædre. T. Leiter.) ”De sætte
Stier oc Leyrer til det ny Taarn oc Værn.” Vedels Saxo. 476.
(”scalis gradibusque adorti.” Saxo.)
leire, v. n. ligge i Leir, eller i Leie. ”Da maa wel wlffuen leyre
med lammet, oc wildbucken drage til leyre med giedebucken.”
(Tausens Post. (1539.) Sommerd. f. 148.)
Leirskilling, n. s. I Christian III. Reces f. Kiøbenhavn 1540, c. 12.
(angaaende Mynters nedsatte Værdi) hedder det: at K. Frederiks
Ti Hvide-Stykker, ”som kaldes Leirskillinger”, skulle herefter
gielde 3 Skilling; altsaa tabe en Hvid. (Om den 1523 slagne
ESgclvmynt af Frederik I., som her maaskee sigtes til, s. Rosenvinge
Recesser. Anm. S. 534.)
Lekker, n. s. (overdaadig Fraadser;) et usædvanligt Udtryk, der oftere
forekommer i Vedels Saxo, hvor det vel snarest udledes af adj.
lekker, skiøndt i en udvidet Bemærkelse. ”En affkummet Leckere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
