Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
488 letfærdig —
fol. X. 1. 2. let at føre og bruge. ”De Danske haffde icke saa
lætferdige, men veldigere oc sterckere Vaaben.” Vedels Saxo.
1575. f. 29. ”Deres Iætferdige Rystning oc vackere Heste.” sst. 334.
3. ugrundet, uden Aarsag. ”Af lætsærdig mistancke foruden all
tilbörlig oc nöyactig aarsage.” sst. 259. 4. letsindig; ikke at stole
paa, uden Charakteerfasthed. ”Hertug Henrick vaar lætsærdig til
sinds.” o.s.v. Vedels Saxo. 425.
letsindig, adj. let i Sindet, sorgløs, ubekymret. ”Herodias Dotter
skal dantze for Kongen oc Gesterne, at de kunde bliffue ret
lystige oc letsindige.” P. Tidemand. (Luthers Post. 1564. III. f. 50.)
Letskiødelse, n. s. Lettelse (i Arbeide.) ”Deris forstondere, som
saadant bestille skulle, dem til letsködelse och hielp.” C. Pedersen.
(Jertegns Post. 1515. fol. 27. b.)
Letter (eller Lætter,) som forekommer i Biskop Gunners
Levnetsbeskrivelse fra det 13de Aarhundrede, (hvor der fortælles om en
Bonde, der i Viborg havde drukket sig saa overstadig fuld i tydsk
Øl, at man maatte binde ham til Lætterne i hans egen
Høst-Vogn) er det endnu hos Almuen i Siælland brugelige Ord, (jvf.
Junge om Nordsiæll. S. 391) hvilket dog i Jylland som oftest
kaldes ”Leirer” (Haver, Høsthaver.) ”Qui tamen (rusticus) ab aliis
comprehensus, & in plaustro suo ad tegulam, que vulgariter
Letther vocitatur, ligatus, in ea tres stipites (d: Trimmer,
Spoler) satis fortes dentibus suis mordendo comminuit æ confregit.”
Scr. R. D. V.p. 578. (s. Leire og Lætter i D. Dial. Lex. S. 320. 344.)
lev, (leef) adj. kiær, behagelig; (forekommer undertiden i Modsætn.
til led:) f.Ex. ”Som jeg mærker, det (enten) er leeft eller leed.”
Hegelund. Calumnia. 1579. 35. a. — ”Thet er ingen mand leest,
at hans hustrw er wlidigh.” P. Eliæ. (Bedebog. 1526. f. B. 2.)
”Alt det, Gud er hiertelig leeft.” Taussen. (Sommerpost. 1539.
263.) [Ogsaa liøf. ”Thy han er willich at göræ hwat hanom
ær liöft.” Instruction for K. Erik af Pomm. 1304. Ny D. Mag.
VI. 254.) Deraf: lioflig (levlig, liflig:) ”O0 hwor fagert oc liöflict
ær thet legemæ, i huilket gudh vildæ giöre syn modhers bolig.” D.
Tidebog. 1497. f. 156. Isl. liufr. A. S. leof. Goth. liubs. N. Sax.
leef, leev. /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
