Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Lig 489
Lev, n. s. pl. Leve. (Isl. Hleifr, Leifr.) et mindre Brød; en
Hvedekage, ell. d. ”Tha hade jeg ey wthen leffue tre.” Riimkr. 3570.
”Hun havde ikkun to Leve.” K. V. Nyerup. II. 246.
Leve: (s. Oldeleve.) Arve-Eie, Arvegods. (Et sieldent Ord, som
Gram har anført af et Dipl. af 1476: ”Det Gods har været ij
min Faders være og i hans Oldefaders Lefre.” V. S. Skr. V.
. 193.)
Lide, n. s. Bierg-Side, Skraaning af et Bierg, eller en Bakke. ”Alt
under saa grøn en Lide.” K. V. Nyerup. I. 33. ”Og vogte det
Fæ under Lide.” I. S. 76. ”Han red sig frem under Lide.” I.
S. 86. m. fl. ”Op under saa grøn en Lide.” (Omqvæd.) K. V.
Nyerup. I. 271. 272. ”Naar Dagen bøier sig, og Sol gaaer under
Lide. Arrebo. (”Skov, Mark og grønne Lide.” Samme. Hexaem.
167.) (Isl. Hlid. Sv. Lid. I Norge: Li.) .
lide, v. n. 1. om Tiden: forgaae, forløbe; (nu sielden i Particip.)
”Der hans meste Alder var leden.” P. Claussen. Snorre. 142.
”Da vaare ledne 13 Vintre efter Kong Olaffs Fald.” sst. p. 187.
”Der Jul var halfleden.” sst. 266. (Isl. leitha. Gl. T. leitan,
lidan. A. S. lithan. Goth. laistjan.) Hertil hører maaskee
Talemaaden: ”At lade sig lide.” —”Huvi lather thu tig ey lidhæ, at domæ them?”
Hr. Michael. S. 51. (hvi gaaer du ei hen at dømme dem?) ”At läta sik
lida”, gaae hen, drage hen: er ogsaa en svensk Talemaade. Ihre Glofs. II. 65.
2. I andre forældede Betydninger og Talemaader: ”at lide efter”
ɔ: længes, vente paa. ”lIeg hafver det spurgt, min Fader er siug,
oc saare monne efter mig lide.” Vedels Tragica. S. 165. — ”At
lide til” d: have Attraa til; begiere. ”Huilkæ æræ the (glæder)
Siælæn til Iythær!?” Lucidar. (Brandt. S. 64.) — ”Lide til saa
høvisk en Blomme.” K. V. III. 68. — ”At lide over” ɔ: gaae
til Ende. ”Dagen lider over.” sst. III. 299.
Lig, n. s. Legeme; (det levende menneskelige.) ”Corpus animatum”:
Ihre Gloss. II. 70; men forældet i Svensk som i Dansk. Taussen
(1536) har endnu brugt det for: Legeme. ”Dit Lig skal bliffue til
een Spisning for alle fowle vnder himmelen.” 5 Moseb. 28, 26.
(Bib. 1550 har ”Legeme.”) (Jvf. Goth. Leik.) s. bl. a.
Ulph. Matth. 5, 29. A. Sax. Lic. Gl. Eng. Liche. ”The
armure he dude on his liche.” Romance of Alexander.
(Weber. p. 145.) ”A wif that lene was of lere and of liche.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
