Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ligorm ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
490 Lig —
Pierse Ploughman. Wrights Ed. 1842. p. 173. Men ogsaa, ligesom i
nyere Tid, om det døde Legeme, hvoraf Ordet Liche-wake, Liigvagt. (s. f. Ex.
Chaucer. Canterb. Tales. I. 2960.) Gl. T. Lichi, Liche. (Otfrid.) J
Bib. 1550 forekommer Liig ikke allene, men altid (hvor Luther har
”odter”) i Forbindelsen ”dødi Liig” (ɔ: Legeme.) s. 3 Moseb. 21, 11. 4 Moseb.
5 og 6. 7 og 11. m. fl. — Jvf. Liggorm, Likwærthintz; og det efter T.
optagne Ligtorn.
Ligorm, n. s. En ældre dansk Benævnelse for Kræft.
”Ligorm eller kræfft, cancer.” (Vocab. varior. Expos. 1576. f. 25.
Sv. Likmask.)
Ligskud, (Ligskoth) n. s. Sammenskud til Omkostninger ved
Jordefærd; Begravelseshielp. ”Nar nogher Gildbroder döer, tha
scal huer bæræ sin pennyng, som kalles ligscud.” St. Knuds
Gildeskraa. Art. 41. ”Ligscot.” Skraa for Randers Kiøbsvendes
Gilde. . (Staffeldt om Randers. S. 83—89.) — ”lItem skall
huert par folk giffue en huiid tiil ligskoth.” Odense
Skræddergildes Skraa. 1492. (Fyenske Actstykker. I. S. 39.) — ”Huer
(Gildebroder) som icke skiuder sitt Ligskudh, förend Liget
worder jordet, hand giffue en Grot till wyde.” Aalborg
Skomager-Gildesskraa 1509. (D. Mag. III. 234.) Lighschut. Gildesskraa
af 15de Aarh. Ny D. Mag. VI. 54.
Lige, (lLign, Ligen.) n. s. Lignelse, Skikkelse, Liighed. ”Han sidder
i menniskæ lighæ.” Hr. Michael. S. 46. ”I Ormæ lighæ.” S. 134.
(S. 144. 148. 179.) ”I tbhynæ lighæ haffuer thu mig scapt.” sst.
S. 63. — ”Hun (Siælen) ær skapæt i lign æffther gudh sælff.”
Lucidar. (Brandt. S. 30.) I lyghen æffter gudh. sst. S. 29.
Lige, n. s. Ret, Billighed. (med Lige, med Rette, retfærdigen.)
”Wy maate theres wylyæ i thessæ stykkæ æi om modstaa oc
weder seyæ meth lyghæ.” Dipl. 1417. (D. Mag. V. 291.) ”Thet kan
ey sckee met lighæ.” Hr. Michael. S. 37. ”Ieg maa theth syæ meth
lighe.” Riimkrøn. 4702. (med Rette, med Føie.) ”leg acter icke
Guds Bud, at holde det som lige oc skel er.” P. Palladius.
1561. — [Ligeledes i gl. Svensk. ”Tu kan icke med lika
begæra af mig.” Laurent. Petri om Messen. S. 67.] ”Dyyr, ther
mand maa holdæ meth ligæ”: (som man har Lov til at holde.)
Ribe Stadsr. p. Dansk. §. 39. (”quæ homini licita sunt habere.”)
Deraf det nu brugelige: vedlige (ved Lige) i tilbøorlig Stand. — I ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
