Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
492 Ligkiod —
wor hannem affköpt meth skellight letkiöp oc letkiöps withne.”
Kongebrev 1479. 28. Jun. (sst. S. 38.)
Det er disse to Skrivemaader, som især ligge til Grund for mangfoldige
Variationer; s. Lunds gamle Stadsr. §. 3. ”Festir man iorth af bonde oc
drikir a löthköp”; men i andre Haandskr. Lykiöb, Lytköp, Lidköp,
Leyköb m. fl. (Rosenv. Stadsr. S. 49.) Om de meget afvigende Fortolkninger
af Ordets sørste Stavelse (især af det gl. nord. Lid, Lith, Øl; Goth. Leith,
Ulph. Luc. 1, 38.) jvf. K. Ancher. Lovh. II. 395. 96. Saml. jur. Skr. II.
Schlegels Anm. 8. 447. 48. Rosenv. Reitshist. IIl S. 7. 8. — Det tydske
Leihkauf vilde Frisch og a. Ældre forklare ved Gleichkauf, af gleich,
recht; ligesom det danske lige. — A. Vedel har Talemaaden ”at betale
Leykiøbet” (undgielde.) Saxo. p. 542.
liig, adj. billig. (Sv. lik. justus, æquus. Ihre. Gloss. II. 73.) ”Thi tycker
meg thet at wære licth.” (Siælens Kæremaal. Ny D. Mag. II. 331.)
”Wij thenktæ thet ower thet lijgeste wij kunne.” Dipl. 1417.
(D. Mag. V. 291.) Deraf Talemaaden: ”lægge til lige.” ”At
owerweiæ the breff, oc til lighe legge om thieneste oc Vpbærelse.”
Dipl. 1468. (Jahns Unionshist. S. 556.)
Lignelse: Liighed, liig Skikkelse. ”Det er god for di Aander eller
Spögelser, som soffuer hos Quinder wdi Mandz lignelse, som
hæder paa Latine Incubi.” H. Christ. Bartskers Lægebog. 1596. p. 257.
Likwærthing, Likwærthing-Sot: Spedalskhed. ”Thæt ær got
for likwærthing oc fleræ andær smittæ.” H. Harpestreng. I. 24.
S. 60. ”Hun dughær hinæ thær hauæ watnsot, oc lykwærthing
sot helær hun.” II. 21. S. 113. ”Lykwærthingh saar.” S. 91.
(Isl. Likprá, Spedalskhed; putrefactio corporis vivi; likpræ“r, adj.
leprosus. Angelsax. lik-brovere: phrovere: ulcerosus.)
Lilievaand: om dette staaende Udtryk i vore Folkeviser fra Middelalderen om
unge Møer (til hvis Skiønheds Priis der ogsaa siges: ”hun var saa smal
om Midie”) s. Nyerups Udg. af K. V. I. Ordforklar. S. 430. W. Grimm
Dän. Heldenlieder. S. 425.
Liim, n. s. jævnlig i ældre Skrifter for: Kalk; ligesom Liim og
Liimsteen er almindeligt i Jylland. (D. Dial. Lex. S. 325.)
”Brænd liim eldær liimstien.” Flensb. Stadsr. 1284. §. 96.
”Timber, steen eller liim.” Kiøbenh. Stadsr. 1443. V. 8. — Deraf:
Liimægt, Ægt med Kalk. ”Att hand icke begerer mere Vedegtt,
Mögegtt eller Limegt at thenum.” Dom. af 1558. (Rosenv. II. 229.)
Lime, en. 1. Green, Ovist. (Isl. Limi.) ”Tha a hin ther Scog a,
sua langt (af Naboens Mark) ens limæ lutæ oc root renner.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
