Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Lude 505
loffuæ skip som hær in kommæ, at köpæ oc sælghæ meth horns
hæretz inbyggere.” (Dipl. 1462.)
”I love mig, min kiære Moder,
I vor Steenstue at gaae.” (Nyerups Udv. d. Viser. IV. 108.)
”Loffuer y meg till thaffuelbord att gaa,
(at) den lange dag maa meg forgaa? (K. V. Grundtv. Udv. II. 267.)
2. trolove, give sin Kiærlighed til, forlove sig med. ”Var jeg mig
saa voxen, jeg skulde en Ridder love.” Nyerups Udv. af D.
Viser. IV. 259. ‘
”Hun skal ei love en Bondesön, ;
En Ridder kan hun vel fange.” sst. S. 172. (I den næste Strophe staaer:
”oc gierne trolove en Bondesön.”)
”Mig lyster ikke at love en Andens Fæstemö.” K. V. Nyerup.
III. 112. ”Ieg lorer mig aldrig Mand.” sft. S. 110. ”Lad
hannem fare og lov du mig.” sst. S. 223. 3. holde i Priis,
vurdere. ”De loffue hannem thi gange dyrere, end han er verd;
men kunde de faa tredie Parten aff det de loffue hannem, da
ere de vel tilfredz.” Reinike Fos. 1555. f. 207. b.
lovgive: tilstede, tillade. ”Och wille wi att wore kiöbstedemænd...
skulle giffue dennem reedelighed for theris goeds och waare, oc
holde thennem skiellige med bönderne med theris kiöb, saa frembt
wi ikke skulle aarsages thill at lovgiffue bönderne her effter alt
seyle som the tilforn giört haffue.” (Christ. II. Privilegier for
Kiøbstederne. 1516.)
lovlig, lovelig, adj. værd at love, priselig, roesværdig, berømmelig.
”Mandoms lofflige gierninger.” Vedels Saxo. 1575. S. 15.
”Der vaar intet losffligt vdi Harald, vden alene at hand vaar
rund oc geffuemild.” sammest. 800. ”Lige saa denne vor
loffuelige Konning, hand haffuer altid gerne hafft de folck hoss lig,
som kunde tale oc lere om Gud.” Jac. Bording. Christian III.
Afsked 2c. fordansket. 1559. s. B, 2.
Lud, (Lyd) n. s. Trompet, Basun. (Tuba. Gl. D. Bib. 4 Moseb.
10, 2. 3.) Ludæns lywdh: tubarum clangor. sst. 10, 7. blæsæ i
Ilwdenæ. sst. 10, 8. Syw Iwdh ællær basunær. Josv. 6, 4. ”Lydhet
ællær baswnæn. (buccina.) 2 Moseb. 19, 3.
Lude, n. s. Udbygning, Skuur ved et Huus. ”Skrue eller Lude til
noget Huus.” compluviumn. (Colding. Etymol. lat. 956.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
