Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
506 Ö Lukke —
Lukke og Laas (udskyde af Lukke og Laas), ɔ: fra Husets
Bestyrelse; om en Hustru. ”Anne Andersdatter i Nystedt hagde i Rette
steffnut .... synn echte Hosbonde, att handt hagde dreffuett oc
udskott hende fraa sig aff Lycke oc Laas.” Dombrev af 1537.
(Rosenvinge. II. S. 53.)
lumbrænde, v. n. brænde i lys Lue; ”brænde saa det lumrer”;
flagro. Colding. (Etymol. lat. p. 446.)
Lummer, n. s. ”Mullie, Kiød med Sod (Saad), Jurulentum.”
Jon. Turesens Vocabular. 1579. p. 73. (Jurulentum, caro
jusculenta, forklarer Colding ved: ”søden Mad i Saadet, Kiød i Saad”;
eller kogt Kiød i Suppen. Etymol. lat.) ”Esau, som solde Iacob
förstfödinge aff all hanss fænid for Iwmmer, huilked han od
hastelighe.” Jertegns Post. 1515. f. 36. b. (P. Syv. Ordspr. II. 222.
”placentæ genus.”) Jvf. Lummer, D. Dial. Lex. S. 335.
Lund, n. s. 1. Maade, Viis. ”Huad stæt han giordæ thæt, i huar
lund han thæt giordæ, oc hwilkæ tith syndæn giordæs.” (Lucidar.
Brandt. S. 61.) Huelkæ lund skal man sinæ syndær bædræ? —
Særlegh thwænæ lund. sst. S. 62. 2. (Tynd.) Art, Natur, Slags.
”Gutz kærlichet ær thre lundæ.” Cod. Reg. 1390. 167. a.
Lusetørv. (Pialtetorv.) ”Forum scrutarium, der som gamle kleder
oc andet saadant selgis, Lusetorg kallet.” Henrik Faber (Smith)
libellus voc. latinor. 1563. p. 120. ”Som hine gierrige Folck, der kiøber
op altsammen hvad der findis paa Lusetorffuit, oc skrabe tilhaabe baade
det som duer nogit, oc det som intet duer.” (P. Palladius om St. Peders
Skib. 1553.)
Lutendrank, n. s. En endnu i det 18de Aarhundrede brugelig Drik;
en krydret Viin, som blev afkogt. ”TLutendrank at giore”: s.
Kogebog. Kiøbenh. 1625. p. XXVIII. ”Claretum, lutertranc.”
Vocabular. latino - teutonic. Ms. sæc. XI. (s. Mor. Haupt Zeitschr.
für deutsch. Alterth. III. p. 369.) Holberg beretter, at Thee og
Caffee fortrængte ”Gyldenvand, Sek og Lutendrank i
Barselstuer.” Ep. II. S. 61. 62.
luun, stille (og s. Luun, Stilhed.) Sv. lugn. ”Wor herre böd
stormen og haffuit were stille, saa bleff det strax Iwn.” Jert.
Postill. 1515. f. 65. b. ”Det stille Iwn, han giorde.” sammest. (I det
sidste Tilfælde er det n. s.; i det først anførte Sted maaskee adj.;
dog er dette uvist.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
