Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— hydet 507
Lyd, (Isl. hliod.) paa Tinget: fornøden Stilhed til at kunne tale
hvad man har at sige: audientia. jvf. Tingslyo. ”Hans
loffhöring ingik innen alle firæ stokkæ po forde ting i good lyd,
ok kungörde hans lawheffd.” Tingsvidne fra Sallings
Nørreherred. 1477.
Lyd, n. s. (d. s. s. Lud, Luur, Isl. Ludr), et Blæseinstrument.
”De blæste saa sterkt i Trommeter, i deres forgyldte Lyd.” (K. V.
Nyerup. II. 216.)
Lyd, n. s. (Isl. litr. s. Lød, Farve.) ”At fælde Lyden,”
pallescere. P. Syv. Ordspr. II. 244.
lydagtig, adj. (lydig) Lydagtighed, Lydighed. ”Den tredie Part,
som hör til it menniskis Gudsryctighed, begriber i sig en ny
lydactighed.” N. Palladius. (Om Beskikk. til Døden. 1558.) ”Paa
det en Qvinde dis bedre kand bevise sin Mand tilborlig
Lydactighed.” N. Hemmingsen. (Om Ægteskab. 1572. S. 185.)
lyde, (lydes, impers.) ringe, klinge (f. Ex. for Ørene.) ”Om thic
thyckær at thet dyn ællær Iythæs at öræn.” (suser eller ringer for
Ørene.) Lægeb. 14. Aarh. (Cod. Magn. 287. f. 6. 10.) Til Skibs
siges endnu: at lyde med Klokken.
Lyde, (et) n. s. Skade paa et Lem; Legemsskade. ”Worthær hanum
foræ fleræ afhog, ællær for Iytæ sak giuæn. Gl. Siæll. L. II. 15.
”For hwært thæt lytæ”... ”Æn worthær lytæt minnæ æn half
atændæ mark” (ɔ: vurderet, ansat til en saadan Bod.) sammest.
II. 15. — Deraf i Lovsproget: Lydesaar eller Lydessaar (lytæs
sar) og Lydesbod, i Modsætning til Saarsbod. (”hwat han wil
hældær, Iytæs bot ællær sarsbot.” sammest. II. 13.) (Lytæsbot. Er.
Siæll. L. II. 36. Jvf. Rosenv. i Nyt jur. Arch. XXI. S. 198. 199.)
Lydelse: Afhængighed; Tilstanden, at adlyde, at være under en
Andens Villie ”Men (medens) han er vnder sine vergiss oc for-
stonderis lydelse.” Jertegns Post. 1515. f. 37. b. ”Börnene, men
de ere under deriss (Forældrenes) Lydelse.” sst. 54. a.
Lydelse, n. s. Indhold i Ord og Udtryk. ”Om han haffdhe
annammeth them (Pengene) effther sit Panthebreffs lydellsæ.” Orig.
Dipl. 1493. Ö
lydet, adj. farvet (af Lyd, Lød, Farve. Isl. litr. jvf. Lydkynde.)
”hwaræ lytæt nötæt ær, ok hwaræ gamælt han hauær (holdær)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
