Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
508 Lydkynde —
thæt foræ.” Er. S. Lov. III. 55. s. Rosenv. Anm. S. 390; og
Christ. V. D. Lov. V. 9. 4.
Lydkynde, (Lytkynnæ) n. s. Lødkiende, Farvens Kiendemærke. Denne
Læsemaade, som 6 gamle og nyere Haandskrifter have, J. Lov,
II. 112, er vel at foretrække for ”Ilyttynæ”, i den Anckerske eller
Magnæanske Codex. ”Han skal seghæ lytkynnæ” ɔ: angive Farven
(tilligemed ”Jertegn og Mærke”) paa den fundne Ting. Andre
Haandskr. have blot lyt, Ilyth og lytæn ɔ: Farven.
Lydne, n. s. Lydighed. ”Tollæmod, andeligh tweht oc lydnæ eller
lydelse.” (Dansk Tidebog. 1497. f. 8.)
Lydskyldighed, n. s. Forpligtelse til at lyde. ”De Græker huegede
i deres Lydskyldighed og Troskab.” Curtius, oversat af M.
Wingaard. 1704. S. 255.
Lyft, n. s. nævnes i Lovene som en stor Havfisk, der kan komme
”drivende” (in wrakændæs) til Landet. (hwarsköns fisk thæt ær,
æntingh hwal ællær stor Iyft. Er. Siæll. Lov. III. 62.) Ligeledes
i J. Lov. III. 62. (I Moths Ordb. ”en stor Fisk i salt Vand, som
ligner Tantheie.”)
Lykel, n. s. (Isl. Lykill.) en Nøgel. (3ydske L. II. c. 100.) ”Hus
ællær kistæ thær husbondæn hauær lykil til.” Er. Siæll. L. III. 19.
”Thæn frughæ... thær æy ma mæth sinæ Iyklæ gangæ.” sst. I. 32.
lyktes, v. dep. endes, sluttes. ”At forræ æn then rösth lycktes eller
ændhes.” (i Lat. ut antequaw finiretur vox talis.) Cod. Reg.
1586. f. 72.
Lynd, en. n. s. Stimmel, Hob, Samling af levende, mindre Dyr,
som Fiske, Fugle. (Moths Ordb.) s. lyndes.
”seg saa nogle smaa Fule flue i Lynd,
Dog hoben vaar liden dc saare tynd.” Dav. Lyndsay ved Jac. Mattsøn.
1591. f. 131. b.
Lynd, Lynde, n. s. d. s. s. Lænd. (Vid. S. O.) ”Wærk i lynd.”
H. Harpestreng. 71. ;
lyndes, v. dep. sankes, flokkes, forsamle sig. ”Phariseer, Scrifftkloge,
de ypperste Prester lyndis oc sette sig tillammen.” (Tidemands
Post. Udg. 1577. I. f. 67.) ”Saa tykt der lyndes Fisk i Søer,
Hav og Parke.” L. Thura, overs. af H. Hugo. S. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
