Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lystemad ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
510 Lystemad —
Lystemad: Mad, som gierne spises, lækker Mad. ”Det er Lystemad
i huer mands munde.” (P. J. Hegelunds Calumnia. 1579.
f. 35. a.) ;
Lystvers, n. s. Vers af lystigt Indhold, som indeholder et lystigt
Indfald: ”Epigramma, it kort oc skarpsindig Lystuerss.” 2/1:1
Pors. (Nomencl. 1594. p. 186.)
Læbebøn, n. s. Bøn, som kun fremsiges med Læberne, som ikke
kommer fra Hiertet. ”I skilsmaal paa Mad, i Capper, i mange
læbeböner, i falsk Brödreskaff.” (P. Laurentsen Underv. om
Præsteembede.) 1533.
Læde, n. s. plur. Lader. (Isl. Dæti.) Diæsflæ ... vidæ manz hw a
hans lædæ, oc aff hans sedæ. (Lucidar. Brandt. p. 29.)
Læde, Lædie, Ledie, n. s. (af adj. lad.) Ladhed, Uvirksomhed af
Dovenskab. ”Læde giör Flæde.” P. Syv. I. 246. ”Legommens
offuerflödige attraa till mad, dryck, söffn, Iædie och orkelösshedt.”
P. Eliæ (Bedebog. 1536. f. g. 5.) ”Dw ligger oc vender dig i en
blöd seng af ledie.” Jertegns Post. 1515. f. 1. b. ”Thi skulle wij
giöre wore gierninger hwer wdi sitt kald med all windskibelighed,
forude leddie oc forsömelse.” Taussen. Sommerpost. 1539. 161. b.
— At betages af Ledie, blive lad, udtrykkes ved Verbet: ledies.
”Dyner eller puder, aff huilke kroppen kan ledyess til at opstonde
til gudz tieniste.” Jertegns Post. 1515. f. 22. b.
Læderlagen, n. s. Sengelagen af Skind. (Dipl. 1464. s. Ordet
Hedekiedel.)
Ilæe, v. a. at laane. ”Lær them nogher man fyn baadh.” Kiøbenh.
Stadsr. 1443. III. §. 5.
Lægaard, (Lethgarth) n. s. ”Warthær swa, at nokær far til ok
sættær eld i bondæns hus mæth wiliæ, ællær i lægarth (lethgarth),
ællær i lathægarth, ællær i fæhus.” Er. Siæll. Lov. II. 14. Hvis
man kunde holde sig til Læsemaaden lethgarth (Ledgaard) i et
sildigere, godt Haandskr. fra 1470, lod Ordet sig maaskee forklare
ved en indsluttet, med Led og Gierde hegnet Gaard og derværende
Bygninger. Men ogsaa Skaanske L. Orbodem. c. 1 har: ”i hans
eghin hws, eller i legardh, eller i fægardhæ, eller i ladegardæ.”
(Hadorph. p. 60. Thorsens Udg. læ garthe.) Jvf. Er. Siæll. Lov
IlI. 9: ”hemæ at manz eghæn, ænti lægarth, (hvor det anførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
