Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lægevæle ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— leængte 511
Haandskr. ligeledes har ledgorth) ællær fægarth, ællær lathægarth.”
Rosenvinge har i sin Oversættelse af Er. Siæll. Lov beholdt
Lægaard, fordi han mener ei at kunne forklare Ordet, hvorimod
han giver lathægarth ved ”Lade.”
Lægevæle, n. s. Fylding af Trevler eller opplukkt Linned, som
lægges i Saar for at indsuge Blod og hielpe til at hele Saaret.
”Fik dog hans Sorrig Bod, hans Saar en Lægevæle.” (Ovids
Klagebr. v. Falster.)
Lægegift, (Iækigiæf) n. s. Lægeløn, (hvad der gives Lægen eller
Saarlægen for hans Umage.) ”Tha ær han thær gærningæn
” (skyldugh) at haldæ hans kost uppæ, oc giuæ lækigiæf.”
. Lov. III. 32. (Andre Haandskr. lykigiaf, lægiægafæ, leghelön;
Overs. Bartskerlön.)
lægge ind, v. a. erhverve, opnaae, indlægge sig. ”Lader os legge
wenskaff ind hoss de fattige.” Taussen. Sommerpost. 124. a.
lække: klare, filtrere en Vædske; saaledes (som det synes) om Viin;
da det hedder i et Privilegium, som Christian II. gav Hans
Apotheker i Kiøbenhavn 1514: ”Oc well myn herris nade ey
at nogen skall her vti kiöpenhaffn — læcke Clarette at sælge for
pending.” (Suhms Saml. II. 1. S. 116.)
Læmmelse, n. s. Lamhed, Lammelse. ”Da skall ingen lemmelse eller
ar kendiss paa noget legeme.” C. Pedersen. (Jert. Postill. 1515.
f. 125.) ”Tha siuntes hand (Hesten) att haffue en föie Lemmelse.’”
(Dom af 1540. Rosenv. II. 118.)
Lændeklæde, n. s. Klædemon, hvormed Lænderne bedækkes. (Brog.)
”Lændekledhe til knæænæ, eller lynnedhe brogher.” Gl. D. Bib.
2 Moseb. 39, 27. (feminalia. Vulg.)
længe, v. a. giøre længere, forlænge. ”At længe tidhen.” (D.
Tidebog. 1497.) ”Thet fiærdhe ær ath gud vill længe hans tymæ.”
(forlænge hans Levetid.) sammest. f. 23.
Længelse, n. s. 1. Længde; Udstrækning i Længden. ”Huad er
dette for en Krage, som Naturen haffuer giffuet saadan lengelse??”
Vedel. Saxo. S. 34. — Bunting. It. p. 16. 2. Længsel. ”Vdi
stor lengelse oc banghed. Vedel. Saxo. S. 386.
længte, v. n. En ældre Form for: længes. ”Effter Rigdom monne
os længte.” Reinike Fos. (af H. Weigere. 1555. f. 181. a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
