Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Længten ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
512 Længten —
Længten, n. s. Længsel. ”Siælens ok hiærtens brennende lænkten
oc astwnden til myn gudh.” (D. Tidebog. 1497. f. 120.)
læntelig: sagtelig, lidt efter lidt ”Tha begynthe han læntelik at
draghe henne till at omganghes met menneske.” (1488) Cod.
Reg. 1586. 117. a.
læreløs, adj. som mangler Lære, Underviisning. ”Fattighæ, wildhæ
och lærelösæ Thristnæ, som icke konde foo thet leffwendes oord
reenligh att höræ.” Taussen. (Kort Ansvar. 1529. F. 3.)
Læretønde. En Tønde Øl, som Læredrengen undertiden i visse
Laug maatte give, naar han kom i Lære. ”Comer nogher dhrengh
til ystæth ath lære smethie æmbede, tha skal han giffwe smedhernæ
en tynne danstööl til læretynne jnnæn fiorthende daghen.”
Smedenes Skraa i Ystad. (Haandskr. 1496.)
læse, v. a. (af Laas.) tillukke, laase, lukke i Laas. (Sv. läsa.) ”Tha
skulle han .... vntseylæ thæn nöglæ tyll kysten .... och saa
forde kystæ ighen at læsæ.” (D. Mag. 3 Række. III. S. 265. ”Oc
gömme portene til afftens til portene læses.” Kiøbenh. Stadsr.
1443. VI. 26. ”Hun ligger hver Nat under Laase læst.” (K. V.
Nyerup. I. 286.) (Svf. Dronn. Margrethes alm. Stadsr. §. 53. Rosenv.
S. 511.) Deraf Ordet aflæst i Frederik II. F. 10, som her bemærker
udelukket ved at Porten er bleven lukket i Laas. (Rosenv. Stadsr. S. 39. 585.)
1. Læst, n. s. (Isl. Lestr, Læsning.) Andagtslæsning, Kirkelæsning;
Messe, osv. ”Over vore Siæle messe, og siunge den lange Læst.”
K. V. Nyerup. II. 205. ”Læse den lange Læst.” sst. II. 286.
2. Læst, n. s. egentlig: Skade, Lyde ved Saar; men ogsaa overført
paa Boden for slig Skade, eller Saarbod. J. Lov, Overskr. til
III. 26: ”Um læstæ bötær.” I Overskr. til III. 27 læses i det
Flensb. Haandskr. ”Um Læst.” Cod. Magn. Fol. ”Um saræ bötær.”
Nyere Overs. ”For Saar-Bod”. I samme Cap. ”Sar scal
bötæs innen thrithi fimt, æftær at sar ær hannum laghlic a hand
gangæt, oc læstæ standæ til iæmling ær utæ. Swa sum tha
wirthæs læstæ, swa bötæs.” — I en Dom af 1575 nævnes ”Kost,
Therring, Breffpendinge, Skadegieldt och Lest.” (Rosenv. III. 279.)
1. læste, v. a. saare, beskadige, tilføste Saar og Lyde. (Isl. lesta.)
Deraf vort endnu brugelige lemlæste. ”Um fot worthær læstær.”
Er. Siæll. L. II. 35. ”Hin ther linmæ ær læst.” (lemlæstet.) sst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
