Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. læste ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Løbemand 51 3
II. 37. ”At de skulde bliffue lydt og lest paa de Lemmer.” Vedel.
Saxo. 447. — Deraf: Læstebøder (læstæbötær) Saarbod,
Saarbøder. J. Lov. III. 26. (Lytæs-bot. Er. Siæll. L. II. 36.) —
Læstæmaal, Sag angaaende tilføiet Saar og Skade.
2. læste, v. a. formaae, have Evne til; svare, udrede. (A. Sax. læstan.
T. leisten.) ”Ieg fick thet I kwnnæ læsthæ.” Hr. Michaels
Riimværker. S. 47. ”Swo möghet som ieg kan læsthæ.” sst. S. 68.
”Hielp hennæ thet thu kant læsthæ.” S. 165. ”Hvad Fruer kan
læste at kiøbe for sig, det maa enhver vel slide for sig.” (K. V.
Nyerup. II. 96.) (Det bruges saaledes endnu i Sønderjyll. s. Aagaard om
Tørninglehn. S. 226.)
Løb, en. var en Benævnelse paa en vis Vægt af Smør (3 gamle
”Bismerpund”, ellér 36 Skaalpund;) fordi Smørret førtes i
en ”Løb (ɔ: Kurv) af Bark eller Halm, for at forvares for
Skarn.” Ostersens Glossar. S. 533.
Løbedegn, n. s. kaldtes i ældre Tider, og under Catholicismen,
Skoledisciple, der forrettede Degnetienesten ved visse Kirker, som
ingen fast Degn (Sædedegn) havde. s. Degn og Løbeklerk.
Løbeklerk, n. s. forekommer i samme Bemærkelse som Løbedegn, i
16de Aarhundrede. ”Skolebørn, som kaldes Løbeklerke, maae
ikke løbe omkring at samle Korn, Æg, Lys eller andet, uden de
have Bispens og Provstens Brev derom.” (Af Acta Synodal.
Roskild. 1560. s. Paludan. Mag. for Lidende. 4. Hefte. S. 23.)
1567 anordnes, at Provsterne maae ”have Magt til at lade hindre alle
Løbeklerker, som fare omkring med Bedrageri, Trolddom, Sværdbrev og
anden Skalkhed, og lade dem forsende til Kongens Lehnsmand.” sst. S. 30.
Løbekræmmer: omløbende Kræmmer, Bissekræmmer, som ”giør
Landkiøb” med Kram. ”Som the oc bekiære at mange
löbekræmere löbe her andre stedtz om i landet met theris kram, oc
göre landkiöb met theris vare.” Christ. II. Regist. 1513. (Suhms
Saml. II. 121.)
Løbemand, (Löbmand) n. s. et usædvanligt Ord i Er. Siæll. Lov
(Overskriften til III. 38: ”um nokær konæ takær en löpman”;)
Bemærkelsen er tydelig nok en Horejæger, eller ”Boler”, som
Rosenvinge har oversat dett. Han henviser S. 386 til
”Löpakonæ” (Vestgöta L. Gift. B. VI, 5) et løsagtigt Qvindfolk. Ca-
; 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
