- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Anden Deel. M-Ø /
17

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - misfare ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— Nislove 17

misfare, v. n. forkomme, fare ilde. ”Lader jeg dem gonge bort,
da missfare de paa vegn (Veien) aff hwnger.” C. Pedersen.
(Jert. Postill. 1515. f. 173. b.) Om utidig Fødsel. ”Seger Hustruen
seg at haffue wærit meth Barn, och det er forkommit eller
misfarith.” (Kiøbstedr. 1485. 8§. 57.)

Misførm, n. s. ”Hisförm theth ær at hæffnæ sin harm meth
wtraktæ tekn.” (Cod. Reg. 1390. f. 163. b.)

misgiøre, v. a. og n. giøre ilde, handle ilde eller slet med en
Person eller Ting. ”Nar nogher naget illæ gör æller misgör.”
(Cod. Reg. 1390.) ”Hinum ther misgiorthe withir annan.”
(Vitherlagsret. Indledn.)

”Haffde ieg vist naaget, encten lit eller sftort,

At haffue mig forseet eller mis gzgiort.” (Reinike Voss. 1555. f. 187.)
”tHaffuer min Herre eder naaget misgiort,

Det være sig enten lidet eller stort.” (sst. 135 b.)

Mishagelighed, n. s. Mishag, Utilfredshed. ”Man kand vei sec,
at hun haffuer en hiertelig mishagelighed til sit fremfarne leffnet.”
P. Tidemand. (Luthers Post. 1564. III. f. 66.)

mishandle, v. n. handle ilde, begaae Feil. ”Huad haffuer ieg
giort? Huad haffuer ieg mishandlet?” (Bib. 1550. 1. Sam. 20, 1.)
(”Hvad er min Misgierning?” Nyere Overs.) ”Wi haffue
mishandlet.” Jud. 7, 19. (Wir haben misshandelt. Luth.)

Mishandler, en. na. s. Den som giør ondt, som handler ilde. ”Huess
twedracktt som findis eblandt desse ny mijsshandlere, hwn er wdi
store oc drabelige ting.” P. Eliæ. (Danske Skrifter. 1855. I.
S. 369.)

Miskund, n. s. ”Maria, skynnendes som een morghenstiærnæ,
bedh for oss, myskunds modher!” (Gl. D. Bønneb. Cod. R. 1614.)

Mislove, n. s. Mistro, Mistillid. ”Lad off icke ther om haffue
tuiffuel eller nogen misloffue.” P. Eliæ (Bedebog. 1526.) ”Att
de — kunde y hanss pinsels tyd haffue faldet y tuiffuel oc
misloffue paa hans hellighed oc vskyldighed.” Taussen. (Post.
Vinterdeel. 1539. 159. a.) ”Jeg tror stadige vdhen all mysloffue,
at han er vndfangen aff then Helliandt.” P. Eliæ. (En
Bedebog. 1526. E. 2.) ”Forthij ther settis loffwe till thennom, oc
missloffue til Gudt.” (sst. f. B. 3.) ”Wantro, missloffue, mysshob och
myströst.” (sst. B. 4.) ”Icke haffue wij heller fordi nogen misloffue

2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free