Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mundkæmpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— mynde 23
bleff kong suend mistenckt hos kong knud.” Vedel. (Saxo. S. 347.
Her uovereensstemmende Udsagn af to Personer; discors causæ
redditio. Saxo.)
Mundkæmpe: en som er stærk i Munden, som bruger mange
unyttige Ord, og derfor ikke er at forlade sig paa. ”En der tier
qvar, er bedre end en Ordgydere oc Mundkempe” (Reinike Fos.
1555. f. 91. b.) ”En Förste skal slet inted betro en lögnactig oc
false mundkempe.” (sst.)
Mundsprog: ”Thette mwndsprog sagde Jesus thennom, men the
icke forstuode huad the tingest ware huilke hand talit thennom.”
Hans Mikkelsen. (N. Test. Joh. Ev. 10.)
Murl: egentlig vel Knurren, Murren; C. Pedersen har i
Vocabular. 1510: ”mwrl eller bulder: murmuratio”; og ”at mwrle,
murmurillare.” — Ligeledes: ”sactmodigt mwrl, susurrus. At
mwrle, susurrare.” ”Da iomfru Maria hörde dette bulder oc
mwrl” (af mange Mennesker, som komme løbende af Staden.)
(Jertegns Postill. 1515. s. 25. b.) ;
Muurværn, n. s. muret Befæstning. ”Forthy at thu haffdhe tröst
ij thinæ murwærnæ — ok ij thit liggiænde fææ.” (Cod. Reg.
1390. f 68. p.)
Mygdom, n. s. Ydmyghed. ”Hwat wel mænnæskæ nw göræ...
vthæn standæ moth höymoth oc bældæ mæth mywgdom.”
(Lucidarius. Brandt. p. 56.) ”Signæt wære tw södhe jesu Christe
for then mywgdom ther tw haffde.” (Gl. D. Bønnebog. Cod. R.
1614.) ”Thit aterhald aff all wlofflik rörilsæ, som thæktes ok
sfkinæ ij mynæ asyn meth all myugdom.” (D. Postill. 14 Aarh.
Cod. Reg. 1390. 4. f. 46.) ”The letæ æy æsfter hannem meth
myugdom.” (f. 52.) ”Hwilken sammensankær dygder wden
myugdom, han ær swasom then man som mwld wtbær i wædher.”
(sammest. f. 66. Dog forekommer her ogsaa Ödmyukt.)
mynde, v. a. (s. Ihres Glossar. II. 206, hvor han udleder det
af mund, Forsvar, Beskiermelse.) Det forekommer paa endeel
Steder i forskiellige Forbindelser Saaledes Er. Siæll. L. I. 12 om
Faderen”ær han hauær barn mynt.” ”Att myndæ manz lot.” (Sk. Lov. I. 23.)
”Swa mykin lot sum han myndær æftær kunu sinæ.” (Sk. L. III. I.) —
”at myndæ arsf” i Gl. Siæll. Lov paa flere Steder (f. Ex. I. 1. §. 11
”aruæ, mæth börn myndæ”). (I et nyt Haandskrift af Ex. Siæll. Lov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
