Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nakkesnare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Natsang 27
Nakkesnare: (Snare, der drages over Nakken, f. Ex. af en Fugl?)
Forekommer hos P. J. Hegelund:
”Folck veffuis tilsammen i Nackesnare,
Bringe hinanden i Jammer oc fare.” (Susanna. 1578. s. 30. b.)
Nakkewolk, n. s. ”Gwlt Syndall tiil myn Frues nachewolck, fore
vitii Skl. (Dronn. Christines Udgiftsbog. 1504.)
nalke sig, v. refl.; nalkes, v. d. (Sv. nalkas), nærme sig. ”See
mijn siæl ær siwgh. ok nalkær sigh til liffs læghen.” (Gl. d.
Tidebog. Cod. R. 1614.) ”Tha wilde han nalkes sin pinæ stadh.”
(Gammeld. Postill. Cod. R. 1390. f. 133.)
Nandnest, Nannest, n. s. en Afgift (Fjederkræ og Æg) i
den ældre og catholske Tid til Sognepræsten, første Gang
ophævet ved Frederik I. Reces af 1527, hvor det hedder,
at ”den menige Mand” skal yde den lovlige, befalede Tiende,
men dermed være ”quit for Biskopsgave, Brudevielse,
Kirkegang, Redsler, Nandnest, Jordefærd, Smörbyrd,” m. m. (Jvf.
Christian III. Reces af 1536, Rosenv. Rec. S. 165; Rosenvinge
vil udlede Ordet af Isl. nafnfesti, Sv. namnfäste, egentlig
Faddergave, og forklare det om Offer ved Barnedaab. Anm.
til Reces. S. 527.) (Nannestbol. Ar. Brnts. II. 34).
Nap: om et lille Barn.
”Saa tog hun det lidet Nap,
Og slog det mod den Sengeknap.” (Kæmpev. Nyerups Udg. III. S. 183.)
Cf. Lab. Hallager. N. Glossar.
Narrehoved, Narrekappe, n. s. kaldtes tilforn (i det 17de Aarh.)
et Slags Skrivpapir, hvis Vandmærke var et Narrehoved.
(Moths Ordb.)
Natgang, n. s. Omvanken om Natten. ”Om Nathgang”:
Overskrift, §. 51 i den d. Overs. af Erik Glippings Stadsr. ”Hwo
ganger om nattethiide ij bysens stredhe” o. s. v. (Rosenvinge.
S. 496.)
Natsang: i de catholske Tider, den Gudstieneste, som holdtes i
Kirker og Klostre om Aftenen, eller ved Nattetid. (Vigilier.)
”Ther faare skwlle thee hwær hælij Affthen, nar thet clemther
tiil nathsong, stande fore sancti iacobi altere” &c. (Dipl. 1512.
s. Werlauff om Kiøbenh. Universitet. 1850. S. 84.) ”With
nathsangs thymæ.” (1488. Cod. Reg. 4to. 1586. f. 80.) ”Then
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
