Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
68 raale —
huilken samme M. Amundt thog thill sinn Nöglepige, oc ther
hun haffde væritt nogenstund y hans thieneste, besoff hand hinde,
oc ther forne M. Amundt bleff kallit thill en Sognepræst paa
Gram, bleff forne Kirstin Olssdatter ther hanss Raadsqrvinde i
mange Aar, och afflit 7 Börn medt hannum.” (Tingsvidne fra
Hadelands Fogd. 1593. 10 dec.)
raale, v. n. raabe og skrige meget høit (vræle). ”The tyrcher,
paa mwren ware, raaleth oc skraleth mod the cristen.” (Tyrkens
Tog til Rhodis. Ghemen. ud. Aar.)
Raas. ”The giordhe eth raas till hannem, och fördhe hannom
y qwynne klædher.” (1488. Cod. R. 1586.)
Rage (rakæ), en. n. s. (Isl. raki.) Vædske, Fugtighed, Spyt. ”Tac
salt oc læs hwær dagh undær thijn tungæ, oc lat thæt smæltæ
oc swælg rakæn.” (Lægeb. Cod. Magn. 187.)
ragget, adj. ”Raggit klede, saa som ry eller annit saadant:
gausape.” (Vocab. var. expos. 1575. f. 51.)
Ragle, n. s. formodentlig samme Ord som ”Rakle”.
”Til Hielmetække henge ned i ragle
Orme oc Øgle, spættede oc spragle.”
P. J. Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 6.)
Rakke: Hund. ”Op da voxer den uage Rakke, med hvasse
Tænder i Munde.” (K. V. Nyerups Udg. I. S. 76.) ”Jeg legte
med Rakke og Mynde.” (sammest. S. 246.)
Rakke, en. En gammel (endnu i Norge brugelig) Benævnelse paa
den Indretning paa smaa Fartøier, bestaaende af ”et krumt
Stykke Træ, i Enderne og i Midten forsynet med Toug og
Liner, hvormed Raaen holdes eller bindes fast til Masten.”
(Jvf. Strøms Beskr. over Søndmør. I. S. 408.) ”Racke, som
holder Raaen ved Masten, eller Draff: aquina.” Henrik Faber.
(Vocabular. 1563. p. 408.) ”Racke eller Hummer [jvf.
Hambore]: carchesium.” P. J. Colding. (Etymol. lat. 1622. p. 176,
hvor dette Ord forklares ved: ”suprema mali pars, sive foramen
per quod in summo malo funes trajiciuntur; sive pars summa,
a qua veli latera diffunduntur.” (”Det öffuerste aff Masten,
som draffuet gaaer igiennem Racken: carchesium.” Henr.
Faber. l. c. p. 408.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
