Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Rømningsgods 79
Røde, Rødde: eddret, fordærvet Vædske i Saar eller Bylder.
(Materie, Voer.) ”Gaar der megen röde eller vaar af Saarit.”
C. Pedersen. (Om Urtevand. 1534. f. 75.) ”Rödde eller
suppuratum, suppuratio. (Henr. Faber.)
Rødelse (s. Røde). ”Leghomet war heelth oc vskadh aff röduels”
(nec corruptione aliqua violatum.) (1488. Ms. Reg. 1586. 4to.)
Røf, pl. Røuæ: Hul, Aabning (nu allene om anus). ”Thæt thær
harthæ sko ællær hosær hauæ æt röf a.” Henr. Harpestr. (I. 22.)
”Tha stingær man röf a them.” (I. 64.) ”Suetæ röuæ”:
Svedehuller. (I. 20.) ”Löpær bloth af winstræ næsæ rös.” (Stykket af
H. Harpestr. om Aareladning. D. Mag. III. 2. Det nyere
Haandskrift af XV. Aarh. har: ”aff wynstræ næsæ boræ.”) (Øsl. rauf,
hvoraf raufa, at giennembore. Jvf. Sv. töf, Ihre Glossar.)
Røg, n. s. Tusmørke. [”] ”Sildig om den Aften, Rögen den faldt
paa.” (3I en Folkevise. A. Vedels Tragica. S. 112.) ”Røgen
falder paa”, det begynder at mørknes; siges endnu i Zylland.
Rømningsbrev, n. s. Dombrev, hvorved Nogen dømtes fredløs
og paalagdes at rømme Landet. ”Huilkit the her for os beuiste
medt et Römningsbreff fran Rigens Cantzeller, udgiffuet 1562.”
o. s. v. (Herredagsdom af 1574.) (Brevet ”lød udi sin Mening”,
at en Borger i Assens skulde inden 6 Uger efterat dette Brev var læst
”udlægge og retgiøre ved Assens Byting Hovedstol og Faldsmaal” eller
og efter de 6 Uger rømme som andre fredløse Mænd. Da han imidlertid
”hverken vilde møde og rette for sig til Byting, Landsting eller for Rigens
Cantsler”, blev han 1562 ”af 8 Domsmænd dømt fra sin Hals, og at
staae den Ret, en fredløs Mand bør at staae”. Han blev dog ”for Guds
og Dannemænds Bøns Skyld benaadet paa sit Liv”, imod et ”aabent,
beseiglet og underskrevet Brev”, at han ”vilde lade sig finde som en god,
tro og lydig Medborger.” m. m. Rosenvinge. III. 235-37.)
”Therephter uti Rette lagde H. Rosenkrands fiire Vore och rigens
lagdagsbreffue och ett Rigens Römniugsbreff, under datum 1555,
lydendes, att handt paa sinn Fredt vor forfuldt”, &c. (Dom af
1558. Rosenv. II. 250.)
Romningsgods, n. s. Det Gods, som en Rømningsmand (en
Bonde, der rømmer fra sin Gaard, eller en fredløs Landflygtig)
efterlader. ”Det seer man paa Römningsgods, naar en Mand
römmer fra Huss oc hiem, da tager Herskab hans Hoffuitlod
A4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
