Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
100 ; skaade —
skaade, skode, v. a. skue, betragte, see grant og nøie. ”I skullæ
ey skodhe wældughe mæntz ænlethe.” (1488. Cod. Reg. 1586.
f. 11. b.) ”Thu will skode mek uslæ synderske.” (Dansk Breviar.
1497. Cod. Thott. 553. 4to.) (Imperf. skuddhe i Gl. d.
Bibelovers. Num. 14. 34.)
Skaadelse, n. s. Beskuelse; Betragtning. ”Ath jeg matte
ewerdelige glædes i thit södestæ anleds skodelse.” (Dansk Breviar.
1497. Cod. Thott. 553. f. 57 b.) ”Ther skal han taghe swodan
skodelse aff” (Sammest. f. 63.) ”At tw matte fanghe ath
see thin herræ i andelig skodelse.” (Sammest. f. 64.)
Skaaden, n. s. Beskuelse. ”Vil thnu mænniskæ kommæ til
guthelighe skodhæn ok hans eenkannelichet.” (Dansk Postil. Ms. af
XIVN. sec. f 165. b.)
skaadh. ”Endh bleff ieg atther syden saa skaadh.” (Riimkr. 2027.
jvf. Molbechs Udg. S. 103 Anm.) ;
skaae sig, v. recipr. handle, bære sig ad, opføre sig. ”Hworledes
Gud wil nu skaa seg med alle desse sine indbödne geste.”
Taussen. (Postill. 1539. fol. 278 a.) ”Han siger dennom,
hvorledes de skulle skaa seg y deres omgiengelse med andre
Christne.. (Sammest. S. D. f. 136.) ”Da lærer wor
Herre oc mester oss her med desse ord, hworledes wy skulle
skaae oc haffue ofs hoss saadane.” (Sammest. Vinterd. f. 126.)
Skabned, n. s. Skabning, Skikkelse. (jvf. Mørkned, Værkned.)
”Thin wæne skapneth ær forwænd oc forpijnt.” (D. Tidebog.
1497. f. 49.) ”San gudh oc san man vndær brötzens skapnet.”
(Sammest. f. 5.) ”Guddommens clarhedz skapnet, intryckt i eth
clæde.” (Dansk Breviar. 1497. Cod. Thott. 553. 4.) ”Deglig
skaskfnid.” (Jert. Post. 1515. f. 105. a.) ”Forware syn skaffned
oc degligheth.” (Sammest. f. 133. b.)
Skadefang, n. s. det, at En tager Skade, lider Skade ved noget.
”Oc kwnnæ i ther ingen skadefongh foo paa, thet mit sind kan
giffwe mek” (saa vidt jeg kan fatte eller indsee?) (Et Brev af
Henrik Aagesøn til H. Krummedige. 1514.) Om Ovæg giør
Skade i anden Mands Gaard, ”tha skal bondin calla fine
granna til oc lada them se then skatha, huru mikin han ær” osv.
— ”oc sithin kalla a honum for sin skatkafang.” (Lunds
Stadsxet. 8. 61.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
