Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106 ; Skibmand —
Skibmand, n. s. Sømand, Baadsmand, Matros (s. Ny d. Mag.
II. S. 260.) ”Kaster Skipman annen uthen Bort met sin villie.”
(Haderslevs Stadsret. 1292. §. 33.) I Gl. D. Bibelovers.
forekommer ”Skipmæn” (1 Kong. 9, 27. Vulg. viri nautici.)
”Skeer det at nogen Skibmand, der til S. Söffrens laug er.” (s.
Skraaen for ”Skibmandslauget” i Ribe. Ny D. Mag. II. S.
257.) Deraf: Skibmandslaug (St. Sørens Gilde i Ribe) og
Skibmandsret, Skraaen for dette Gilde. (Ny D. Mag. U.
S. 257.) Skibmandsskab, Søfart, Skibsfart. ”Huo som nærer
oc bierger sig met Skibmandtzskab, andten med Fiskeri eller
anderlunde.” (Smstds. S. 260.)
Skibsleding, n. s. Udrustning til Søes; egentlig det anaane som
Leding, og et nyere Ord. ”Naar Konningen biuder skibsledingh
udh, da giffues III. mark penninge aff huer haffne, om det löss
(løsses?) oc ey udgioris.” (Lovst. til Tord. D. Art. Rosenv.
3J. L. p. 492.)
Skiel, n. s. 1. Forskiel, Adskilling. ”Skrifften giör stort Skiel paa
att haffue rigdom, oc att tiæne eller dyrcke rigdom.” Taussen.
(Post. 1539. Sommerd. 230. b.) — 2. Forstand, Fornuft.
”Ther som han ma nytiæ sin skæl til sin tharf ok hiælp.” (Cod.
Reg. 1390. f. 100. b.) ”Drukkenskap, som skælet fortager.”
(sammest. f. 101. b.) ”Ther bortkastes thæres Skels nythelsæ, oc
the ære giorthe som vskellighe fææ.” (1488. Cod. reg. 1586.)
— 3. at skyde Skiel, skyde Nogens Skiel (paa Tinget)
ɔ: kræve Skudsmaal eller Vidnesbyrd af den paa Tinget
samlede Menighed om Vedkommendes Levnet og Opførsel
og opfordre enhver Tilstedeværende at erklære sig om dennes
Rygte. (Om denne gamle Skik, der endnu forekommer
i det 16de Aarh., s. Jacobsen om det daunske Kiøbstadvæsen.
Hist. Tidsskr. V. S. 109. 110. Ordet Skudsmaal har deraf
sin Oprindelse.) Et ældre Exempel er følgende: ”Ok sfhkiödt
forne Hr. Iohan forde Berittis skell, hurelundh hun haffte leffuit
sit liff bathe mö oc quinne i Slauelse ok her i Köghe, ok
Forelderne for henne. Til huilkit menighæ almuæ tillswarethe, ok
alt radhet meth, ath hvn hadde leffuit sit liff som en
dandekone” o. s. v. (Af et Tingsvidne fra Kiøge Raadhuusting 1476;
i Anledning af ”nogle Ord, som Laurents Knudsen udi Vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
