Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fkielne 107
Frues Compeni i Køge havde talet paa Fru Beritte, Knud
Bextilsøns Efterleverske,” og paa Hr. Joh. Øxe.) 3 et
Sognevidne af Olaf Jepsøn, Sognepræst i ”Helløf-Magle” om
”beskeden Mattis Olaffsen”, som paa Sognestævne skiød sine
Forældres, sit eget og sin Kones Skiel, Vor Frue Dag nativit.
1475, hedder det at 12 Dannemænd vidnede, at ”hans Father
oc Mother oc hand selff oc börn hbaffue leffuet i Hellöf Sogn
nat oc dagh. i mörkæ oc lyssæ som menlös folk, saa at hiit
mattæ the vel fkythe therres skel.” (Jvf. det Sv. Skål, 3. 4
hos Ihre, Glossar. III. 569, i Bemærkelserne: probatio og
testimonium legale.) At føre godt Skiel. ”Erfaahrer
Hoffmeistrinden Nogen aff dennom, som Börnen til opuarting
forordnid er .... Nogiid andid end som det, gaatt fkeel före kan,
forehaffuer.” (Christ. IV. egenh. Brev 31. Juli 1631.)
skielde, v. n. lyde, klinge. (Isl. skella, tinnire. Sv. skalla.) ”Tha
ware ieg som en skieldinde malm oc en klingende Cymble.”
P. Eliæ. (Biskoppernes Giensvar. 1553.) ”En daare leer saa
at det fkelder hoygt” Tidemand. (Jesus Sir. 1541. c. 21.)
”En Daare leer, at det skelder höit.” (Bib. 1550. Syr. c. 21.)
Imperf. skiald ell. skald. ”Hwert Slag de sloge paa dem.
det sfkald i hennis hierte.” (Jertegns Post. 1515. f. 38. a.)
”Huorsom it Vær susede — eller at Genliud fkald aff de hule
Bierge.” (Bib. 1550. Viisd. B. e. XVII.)
skiellig, adj. dumdristig, fremfusende, vild. (Isl. skeleggt. jvf.
ogsaa det Holl. schellig, gal, ustyrlig.) (?9) ”Nu haver jeg vundet
min Hest igien, oc bundet den skiellige Svend.” (K. V. Nyerups
Udg. I. S. 12.) (JJvf. Ihres Glossar. II. S. 569 om Brugen
af skiälig paa et dunkelt Sted i den yngre Vestg. Lov, Utg.
B. Art. 29; Schlyters Udg. p. 222, og Glossar. p. 491,
hvor han fremhæver det 1/4[719016 i Ihres Forklaring ved:
furiosus.)
skielne (paa), v. n. undersøge, afgiøre ved Undersøgelse og
Kiendelse. ”Superintendenterne schulle (ther som thee ere) våtlegge
och predicke thendt hellige scriifft, skelne paa aandelig sagher.,”
thee werdzlige forskicke tiill öffuerigheden.” (Udkast til den
danske Kirkeordinants, henved 1537, udg. af H. Knudsen, S. 61.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
