Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
108 Skielned —
Deraf Skielning. ”Effther thendt öffuerste Superintendenters
skelluing.” (sammest.) ;
Skielned, n. s. Uenighed, Tvist. ”Skiælnæthæ mællæ börn oc
fathær.” (Gl. Siæll. Lov. Thorsens Udg. S. 4.)
Skielsmand, n. s. Den som dømmer eller afsiger en Kiendelse,
som afgiør hvad Ret og Skiel er imellem to Parter. ”Tha will
iegh nu staa i redthæ meth ether for huer Skielssmand som redt
naturligt skiel haffwer i segh wforkrenkt.” H. Taussen. (Et kort
Antsvar. 1529.)
Skieltræ: et Træ i Skoven, der ved dets Beskaffenhed var udseet
og tiente til Grændsemærke eller Skovskiel. ”Frem at becken
til en eg, som star grimer ock kors paa, som Kallös mendt och
Rörbecks mendt paa bode sider haffthe hollit for et gamelt
Skelltræ.”” (Et Tingsvidne om Oldingegang i Lolland. 1581.)
skielwiis, adj. ”Pa Rinds hæriths thingh skikindes for os ok
andre goothæ mend tha neer waræ Skelwiis mænd, swm ær
Pæther Somer, Thomas Thrwelsön” o. s. v. (Udv. d. Dipl. I.
p: 79.)
Skiendstale, n. s. skammelig, fornærmende Tale, hvori man
udskielder og bruger ”Skiendsord”. ”Spott oc skiendztale er eder
sterkiste bewiisning.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar. f. Hh. 1.)
Skieppeskyld, n. s. 1. En vis Afgift, eller Deel af
Indfæstningen, som en ny Fæster havde at svare. ”P. Powelssen berette
at hand til Salling Herritzthing haffuer werit offuerbödig och
fville gierne giöre och giffue SFkeppeskyldt och hues hannom
eiges och böer at giöre.” (Dom af 1584.) — 2. Efter Recess.
af 1539. C. II. ogsaa om den Afgift, en Selveierbonde, der
beholdt Arvegaarden, skulde svare sine Medarvinger.
skierde (skerthe) forekommer i nyere Overs. af J. L. I. 55. ”Eller
nogen Mands særdelis Kiøb, det mand veed ey hvem skierte
skal.” Ligeledes I. 46: ”Hun rebes ey ved By, fordi at hun
skerter all By.” (quia diminuat de tota villa) Men Ordet er
overført af den gamle Text: ”Noker mans enki köp, ther men
witæ ei huem skerthe skal.” (Rosenvinges Udg. S. 108. 109:
”de qua nescitur cui noceat.” ”Des me nicht en weyth offte
yd weme schade.” 3 den lat. og platt. Overs.) subst. Skierth,
som forekommer J. L. I. 49, er i sildigere Haandskr. ombyttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
