Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Skikkelse 109
med Skade. Skierde er saaledes beslægtet med Isl. skeröa,
skarda, formindske, giøre Skaar i.
Skiermbrækker, n. s. I det 15de Aarhundrede Navn paa et
Slags Voldskyt; ”som nærmest var bestemt imod Beleirernes
Skierme eller Skandsekurve.” (Forekommer i et Inventarium
fra Agershuus. 1487. D. Mag. 3. Række. II. S. 14.)
skierme, v n. stride. ”Som de nu legge der wind paa .... att
de mue winde, som löbe weddelob, eller fichte oc skierme.”
Taussen. (Post. 1539. Vinterd. 138. b.)
Skiermekonst, n. s. Fegtekonst. ”Lige som thoo der fichte om
liffuet, oc den ene bruger nogen trerskhed eller skermekonst,
oc der med forrasker den anden.” Taussen. (Post. Sommerd.
1539. 187. b.)
Skiermer, n. s. en Fegter. ”Som den Skiermere der slaar meste
(slaaer miste) att sin modfichtere” Taussen. (Post. Vinterd.
138. b.)
Skifte, n. s. Gaae paa Skifte, bytte, giøre Bytte. ”Han willæ
paa skiffthæ gaa.” (Riimkr. 929.)
Skifteklæder, pl. Klæeder, som haves til at skifte med gndre
”I Byer oc Steder
Ligge alt til rede mine Skiftekleder.”
(P. J. Hegelund. (Calumnia. 1579. f. 10.)
skikke, v. a. beskikke, indsætte, udnævne, indrette. ”Then fom
skycket ær i kongelig macth.” (Riimkr. 3439. jfr. 3460.) ”skikke
wed en bedre Sæt.” (Riimkr. 164.) ”Jeg skickede them wndher
danmarks wold.” (Riimkr. 4114.) ”Then (Lov og Ret) skickede
ieg igen weth macth.” (Riimkr. 3482.) ”Hother pleiede tilforn
at sidde paa it höyt Bierg oc skickede der sine Vndersaate Low
oc Ræt.” Vedel. (Saxo. S. LXVI.) ”Cardinalen böd oc skickede
ocsaa aff Apostolisk myndighed.” Vedel. (Saxo. S. CCCXXVII.)
skikkelig, adj. duelig, dygtig. (Sv. skicklig.) ”Efterdi hand saa,
at hans sön vaar en skickelig mand.” (Bibel. 1550. 1 Macc.
13, 54. Luth. ”ein tüchtiger man.”)
Skikkelse, n. s. 1. Skabning. ”Vis mig din skickelse — din skickelse
er lystelig”. (Bibel. 1550. Sal. Høis. 2, 14. Ps. 6. Luth. ”deine
Gestalt”.) 2. Anordning, Vedtægt. ”Holder fordi mine
Skickelser.” (Bibel. 1550. 3. Moseb. 18, 30. Luth. ”meine Satzung”.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
