Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fkiør 113
skiode, v. n. ”At skiødde med Tørv og Jord”: en fordum brugelig
Formular, som undertiden anvendtes ved Skiødeforretninger.
”Vppa wort Retterthing i Kiöbendhavn i Radhstuwen — war
schikket welbyrdig Quinnæ Frw Johanna af Asdale, och hennes
twâá sönnær, som ære Michel Duwe och Offe Nielssön, hiolde
pa hennes arm, som Lowen wtwis, oc scötte mæth Törff
och jordh, som thet segh bör, solde och affhænde wælboren
man Her Æggert Frille Ridder i Wberke och Höwetzman vppaa
Kiöbendhaffn, all then arff, Æyendom och rættighet som henne
war tilfallen i Fiwn .... til ewinnelich æyæ.” (Et Brev af
Christian I. 1453.)
Skiødetøande: Øl, som blev drukket, efterat Skiødningen af en
Eiendom lovligen var fuldbyrdet og forkyndt paa Tinget (hvilket
undertiden udtrykkelig meldes i Skiødebrevet). ”Oc wor forne
sködde stadfest meld offuer alle tinge bencke, oc sköddetunne
paa drucken, Oc uti alle made medfaret oc lagbodet till tinge
som thet sig burde.” (Dipl. fra Helsingøsr. 1507. Thorkelin.
Dipl. A. Magn. I. 324.)
Skiødsomhed, en. Opmærksomhed, Agtpaagivenhed. ”Her med
eskes da den acht och fkiödsomhed, der skal were wdi off wed
saadan en Euangelisk predicken.” Taussen. (1539.
Sommerpostill. f. 113.)
skiödesløs, adj. ”Sandt er det, at hand foer meget skiöttislös oc
uforsiunligen” P. Claussen. (S. 374). I Bibeloversættelsen
1550 oversættes allevegne hermed Luthers: ”ruchlos”. ”De
sködestöse foracte Visdom.” (Ordspr. 1, 7. Die ruchlosen. Nyere Overs.
have: Daarerne. Jvf. Ordspr. 12, 2. Viisd. 1, 3. 5. Syr. 6, 21.)
”Sködelöse Folck” (Bibel. 1550. Viisd. 2, 1. Luther: rohe Leute.)
Luther bruger vel ogsaa snarest ruchlos i den ældre, mildere
Betydning af sorgløs, efterladen, skiødesløs. (S. Teller. I.
144.) Maaskee dog ikke allevegne (jvf. Adelungs t. Ordbog).
skjør, skör, adj. ureen, ukydsk, vellystig. [Dette Ord lader sig vel
neppe henføre til Begrebet og Bemærkelsen af skiøör, fragilis.]
”skör begherelse”, i Lat. concupiscentia (i Haandskr. fra 1488.
Cod. R.) ”Sköre ok wquæmelighe ord.” (Cod. Reg. 1390. f.
133. b.) ”sköræ qwinner.” (ib. f. 134. b.) ”sköx lust.” (ib. f. 87. b.)
”skör ok kaat dotter.” (ib. f. 107. b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
