Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
132 ; Smaasvend —
borstell for öll och mad, och anden Smaaredtzell 12 Dlr.”
(Christian IV. Skrivcalender.)
Smaasvend, n. s. (Isl. smásveinn.) En af de ringere (mindre)
Tienere i Kongens Gaard, eller i Adelens Gaarde. (Jvf. Gamle
Gaardsr. §. 6 hvor de nævnes ”Knabe eller Skytte,
Hirddreng” (som vel er den rigtige Læsemaade) og tilsidst ”Ær han
Smosuend, worde hudströgen.” Det sidste, (flere Haandskrifter have
Smadreng) kunde vel antyde, at her menes en ikke fuldvoxen Tiener;
ligesom i Frederik II. Gaardsret Art. 14 skielnes imellem werhaftig
(vaabenfør) og Smaasaend. I K. Hanses Kiøbstedsret, 1484, 8. 37,
nævnes ved Brylluper som opvartende: ”Kiögemestere, Kiellersaende och
smaasuende.” (Jvf. Rosenv. Stadsr. Anmærkn. S. 586.) ”per
Jenson a wapn” sælger en Gaard paa Bredgaden i Lund til
”beskeden swen Nielss Twsson fadbur-smaswen.” (Dipl. af 1472.)
I Almindelighed for: Dreng. ”At smasuennen jbesus skulde
omskæræs æffter judhænæ logh.” (Cod. R. 1390. f. 31. a.)
smaavorde, v. a. ringeagte, nedsætte (s. vurde, vorde.) ”Alle
Quindes-Personer at forhaane oc smaauorde.” (Hasenmüllers
ZJesuit. Hist. ved N. Mich. Aalborg. 1607. f. L. 6.)
smelte, v. a. fordøe. (Sv. smälta; deraf: matsmältning,
Fordøielse.) ”Krankhet at mand icke kand smelthe maden.” (1488.
Vocab. varior. expos. Hafn. 1576. f. 26.) ”Thæt smæltær maat
(Mad) i maghæ.” H. Harpestr. (I. 24.) ”Af hænnæ dryk
(Mynte) smæltær mat i maghæ.” (sstds. I. 52.) ”Thæt gör mat
at smæltæ storlyk.” (sstds. II. 3.)
smide, smyde (smitæ, smytæ), smøre (smide bruges i denne
Bemærkelse endnu i den jydske Dialect; jvf. smitta 1. Ihres Gloss.)
”Smitær man hænnæ a spinæ.” H. Harpestr. (Dsk. Lægeb. II. 15. [6]).
”Smytær mö hænnæ oos ofnæ sinæ spinæ.” (sstds.) ”Smytæ a
öghn.” (sstds. II. 5, jvf. II. 24.)
Smide, n. s. pl. Smider, Smykke (især kostbart) af Guld eller
andet Metal; egentlig: det, som er smedet, Smedeværk.
”Armsmide, armilla.” (Voc. varior. expos. 1576. f. 31.)
”Hans smider ware giorde wel til prisæ,
thet alle mesteræ kunnæ bewisæ” (Flores og Blantzeflor. 1509.)
smittig (smittugh), plettet. ”Smittugh huuth.” H. Harpestreng.
(Dansk Lægeb. II. 15; Steenb. 16. maculosa.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
