Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— spag 139
haffuer tinget.” (sstds.) ”Att ieg ... haffuer nu werit her vdi
Kiöbnehaffn offuer en wenlig sætt Soene och endelig
Forligelsemaal med Erich Munch.” (Orfeidebrev af 1570. D. Mag. III.
366.) ”Thenne forskreffne Orfeide, Soenæ och Forening.” (sst.
S. 367.) ”At jæc hawer lowet oc wesslet thennæ brefförer oc
hans arwingæ oc allæ hans Frænder een full stædigh done oc
een felich frijd.” (Et Orfeide-Brev. 1421.) ”Fordi befanhis,
at dennem vaar giort en Sone imellem.” Hvitfeldt. (I. 501.)
”Derfor skulle Greffuerne trenge paa den Sone hos Kongen.”
(smstds.)
soppe: v. n. ”Da saa han huor en fattig stackarl gick oc soppede
i en skyden vey.” (Jertegns Postill. 1515. 185. b.)
sorggivea, adj. sorgfuld, betaget af Sorg. (Moths D. Ordb.)
Deraf: Sorggivenhed. ”Hues Sind stedze staar oc henger til
timeligt Godz, hannem fölger paa det siste inted andet end en
hiertelig sorggisfuenhed.” (Reinike Foss. 1555. f. 248.)
sorgsyg, adj. syg af Sorg, hiertesyg. ”Den ynckelige effterladne
Frues vaade öyen, blege kinder, sorgsiuge Liff oc wlsigelige
Hiertens bedröffuelse.” (Hans Mogensens Liigpr. ov. Jac.
Hvitfeldt. 1585. fol. R. 6.)
sovne: falde i Søvn. Deraf det gamle Riim, i P. Syvs
Ordsprog: II. 53.
”Drik dit 91 för det dovner,
Tag din Kiærest i Favn för hun sovner.”
”Gick hwn ind i Sancte Staffenss Cappel, for hans altere at bede
sine böner, oc soffnede der.” (Jertegns Post. 1515. f. 29. a.)
”Vor herre wor soffned i skybet.” (smstds. f. 65. a.)
Spadseren: ”Spacerens ællær wandrens rwm.” (Gl. d.
Bibelovers. 1 Reg. 7. 2. deambulacra.)
spag, adj. fredelig, rolig, stille; pacifcus, quietus. Jvf. Spægt.
”Rettæ men oc spake oc saclösæ.” (J. Lov. Fort. — I Sv.
ligeledes: ”Lagh skulu gömæs — spakum til fribær, æn ospakum
til næfst.” Upl. Lagh. Fortale. quietorum tutela &
immorigerorum vindicta. Ihre.) ”Gör dett for den volligh (vældige)
Gudtt, du syde nu spagh.” (Vise om Valravnen. S.
Grundtvig. II. 181.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
