Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
144 * f prænge —
sprænge, v. a. stænke, bestænke. ”Ok sprengær ællær stænker aff
theth öwermeræ syllæn.” (Gl. d. Bibeløvers. 2 Moseb. 12. 22.
Jvf. 3 Moseb. 13. 15; 16. 14. — aspergere.)
spude: at spytte. ”Conspuo — jeg offuer spuder; expuo — jeg
vdspuder; inspuo — jes8 indspuder; respuo — jeg rdspuder eller
jeg foracter.” Jon. Turonis. (Vocab. 1579. f. V. 8. —
Derimod smstds.: spuo — jeg spötter.)
Spurv (sparv, sporv, spörwe, pl. spöryæ.) ”Han skal offre forre
sigh, too leffvendhe spöryæ.” (Gl. d. Bibelovers. 3 Moseb. 14. 4.)
”En af spöriene.” (smstds. 5.) ”Sporwins blodh.” (smstds. 6.)
”Oc offret en spörwe.” (smstds. 50.) ”Han skal rönsæ theth swo
j sparwens blod.” (smstds. 52.)
Spydskarl, Spydsmand: Den oprindelige Bemærkelse af begge
Ord har været: den, som ikke har eller fører andet Vaaben,
end et Spyd; hvorimod ”fuld Mands Vaaben” (fullæ mens
wapn), efter J. Lov. III. 4, bestod i Rustning, Armbrøst og tre
Tylter Pile for en Styresmand; og Havnebondens var, foruden
Skioldet, de tre Folkvaaben, Sværd, Jernhat og Spyd.
Allerede tidlig gik Bemærkelsen over til at betegne den, som af
Armod ikke havde andre Vaaben, end Spyd, eller en Løsgænger.
Det hedder derfor i K. Eriks Siæll. Lov. I. 48: ”Thæn ma
ey annars wæriæ wæræ, at gömæ bans gotz, thær sin eghin
hæriændæ ær.... ællær han ær fpyutsman.” (Jvf. Rosenvinges
Anm. S. 348.) I P. Syvs Ordspr. II. 80 anføres: ”En
Løbeskytte, Spydskarl .... Kringeldriver, Landstryger” som
eensbetydende Ord. I denne Bemærkelse forekommer ogsaa
Spydskarl i en Dom af 1552. (Rosenvinges Udv. I. 205.)
Spyedrik: Brækmiddel, Vomitiv. ”Ostæ oc thæn thær spydrickæ
takær, fangær lösn (Afføring) oc æi upkastningh.” H. Harpestr.
I. 49.) ”Gyfs hun i spydrykæ.” (smstds. II. 21.) ”Om then
thær spydryk hawer tagheth fangher lösen oc ey opkastelsæ.”
(Lægeb. af xv. Sec. Cod. Thott. 710. 4to.)
Spytteblaar, n. s. ”Frycte sig derfaare huer for Guds Vræde,
oc holde den icke for Spytte-Blaar eller löss skemt.” A. S. Vedel.
(Den 90de Psalme. 1593. f. C. 4.)
spæge, v. a. giøre spag, stille, formilde, sagtne. (Isl. spekja;
af spakr.) ”Ruta — mönær (mener) lyst til quinnæ, oc spækær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
